lørdag den 15. september 2012

Jeg vil bo i et hul i jorden.

Jeg har ikke lyst til at jagte lykken, det resulterer alligevel ikke i andet end at man højst sandsynligt bliver gammel før tid... Problemet er bare at jeg føler jeg er indstillet til lykkejagt. Hvordan skal jeg kunne komme ud på den anden side, så jeg kan begynde at leve det virkelige liv? Hvilke værdier skal jeg sætte det som mit mål at ind til? Måske først og fremmest at leve som veganer i en uge, det er et konkret mål. Desværre er der halvandet døgn til, hvor meget kød kan der ikke nå at ryge ned på den tid? Måske skulle jeg tage forskud på det i morgen, hvad siger du til det, Ginger??? Hva', Ginger ? :)

Btw, fra mig til dig <3

   

:(

Har det bare så fucking dårligt med at spise kød :( Det skal være slut nu, helt slut! JEG VIL IKKE VÆRE MORDER LÆNGERE! Og gider heller ikke mæske mig i æg og mejeriprodukter, vil faktisk bare gerne befri mig selv for den animalske dårskab. Men hvordan? Til at starte med vil jeg lave en liste over hvad jeg fortsat kan spise ...

1. Rugbrød (må spørge køkkendamerne fremover om der er mælk i deres rugbrød).
2. Syltetøj.
3. Frugt.
4. Grøntsager.
5. Kartofler, ris, pasta osv.
6. FUCK, KAN IKKE LÆNGERE SPISE LYS CHOKOLADE !!!!!!!!!
7. FUCK, KAN IKKE LÆNGERE SPISE IS !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
8. Smoothie (det er efterhånden pissesjældent vi får det på skolen, så selvom der måske er mælk i, har jeg altså ikke tænkt mig at opgive det).
9. Kage ???????????? Kommer meget an på hvilken slags.
10. Shit, hvad skal jeg spise til morgenmad, oh god, den her blir svær. Det må vel blive rugbrød og gulerødder.

PRINCIPPER FTW.

Cæcilia, jeg tror faktisk det her kan komme til at fungere! Hvis jeg fremover får lyst til konservesmad i tide og utide, kan jeg jo altid tage et glas hele syltede peberfrugter eller soltørrede tomater. Ingen problem ! Og det er jo virkelig et plus at jeg ikke længere kan bruge penge på slik, slik og atter slik, for alt det slik jeg plejer at spise indeholder enten gelatine, mælk, æg eller noget andet forbudt. Desuden er issæsonen ved at være slut, så måske blir det slet ikke så svært at undvære som jeg tror ...

AU REVOIR til shawarma, chokolade, fisk, pizza, chokolade, lakrids, karameller, vingummi, chokolade, samtlige mælkeprodukter, chokolade, is, tærte, chokolade, chokolade osv.

Det skal holde mindst en uge. EN UGE, CÆCILIA !

torsdag den 13. september 2012

Fedt!

Er emo fordi


1. festugen er slut :(
2. jeg stadig kan smage tyrkisk spyt i min mund.
3. jeg ikke har nosser til at tage kampen op mod mine skeletter i skabet.
4. jeg ikke har nosser til at snakke med gamle venner.
5. jeg ikke har nosser til at stå ved hvem jeg er.
6. jeg ikke har nosser til at indse at jeg er nos'løs ...
7. Cæcilia drikker chaite.
8. Cæcilia ikke blev glad for min ost x( ;/ :i (btw, det er altså VILDT mærkeligt at den er endt foran en vis blondines dør?)

Det her er en dejligt dyster sang!

Det her er et dejligt dystert værk fra en dejligt dyster udstilling. Lucia med den speedanalytiske sans for kunst drog straks den konklusion at det måtte forestille to udsultede u-landsbørn der havde set sig en anelse bitre på en fastfoodsvælgende amerikaner.

   

søndag den 9. september 2012

Den kolde krig i CYBERSPACE part III

Er sgu ved at være lidt udmattet af det her, men en vis rødhåret person tvinger mig til at kæmpe videre ... Besked: Jeg kan faktisk ikke se hvorfor en page ikke skulle klæde dig. Ku' dog godt forestille mig at dit hår ville krølle heftigt hvis det blev klippet kort, og en krøllet page er vel kinda en falsk page? På den anden side, det dér med at fake slår vel efterhånden ikke så hårdt ved din samvittighed, så vant som du er til det ;)

Sigrid sidder ved siden af mig i sin prikkede bluse, hun ser så mægtig sød ud. Og godt nok er hendes hår også farvet, men i og med det kun er striber ser hendes udgroninger naturlige ud :)

Er for træt til det her. Tror lige jeg fik en kugle i den ene nos' fra en af Gingers soldater!

lørdag den 8. september 2012

Vild og voldsom weekend i festugens tegn // Den kolde krig i CYPERSPACE part II

Fucked up. Jeg dør en lille smule hver gang jeg ser en ginger, fordi det minder mig om at jeg aldrig fik scoret Ron Weasley aka Rupert Grint. Og dér kan man jo virkelig tale om seriølle surt show ...

Fornemmer lidt at det her (cyberspacekrigen) et godt stykke hen ad vejen er kommet til at handle om Clement Kjersgaard, har så absolut ingen anelse om hvorfor. Nu fortæller jeg lige hvad jeg ved om denne charmerende mellemunge herre. Han har en bachelorgrad fra Oxford University i økonomi, politik og filosofi. Hans hårfarve er så vidt vides naturlig. Ideologier og rejser til udlandet er blot eksempler på hans mange passioner. Han er, og her tror jeg virkelig ikke jeg taler for mig selv, dybt karismatisk og efterhånden lidt af et folkeeje i journalistikkens (overfladiske) verden. Nogen vil måske driste sig til at kalde Clement Kjersgaard en kunstner, for bare fordi man lever af at udfritte folk for oplysninger, samt har en tendens til at fluekneppe ethvert lille hjørne af selv en lidet betydningsfuld sag, skal man vel ikke sættes i bås som værende udelukkende politisk anlagt? Jeg tror faktisk - for det her er jo min blog - jeg hermed vil udråbe det rare menneske til den nye standard for hvad der skal til for at kunne kalde sig selv både politiker og kunstner. TAG DEN, CÆCILIA SKOV! og husk nu din daglige rødbede, ginger :) Og tager lige nogle flere af dine chips ...

En lille liste over hvad jeg lavede i aftes ved festugen (før jeg selv glemmer det):

1. Tog bussen til Nørreport.
2. Gik på bar med Bella (mon den sprøde bartender rent faktisk troede på jeg var 18 ???)
3. Købte billigøl i billig døgnkiosk.
4. Forvandlede mig, stadig i selskab med Bella, til miss Sophie fra Irland. Sagde i alt ca. fem ord på dansk den næste time frem. Flere mennesker, godt nok indkranset i alkoholens smukke virkning, troede rent faktisk på mit britiskengelsk (eller lod de bare som om?)
5. Gik på pizzaria hvor Bella og jeg delte en shawarma (hed han virkelig Martin, han så temmelig ikke-dansk ud? Virkelig flink at sludre med over en halv shawarma, btw.)
6. Gik hen på banegården, og følte mig virkelig som det bedste menneske i verden da jeg, efter at have ålet mig på maven ind under døren til toilettet, spurgte om nogen ville gratis derind før jeg smækkede døren i (sorry, det var ca. tre gange to kroner I gik glip af dér, banegårdspersonale :().
7. Gik rundt på en bunke dødt træ, forvandlet til et stillads, nede ved domkirken. For at det ikke skal være lyv tror jeg kraftedme det skulle forestille et installationskunstværk ("KOM OG SE BYEN OVENFRA"), fy for helvede for en amazonasvoldtægt, siger jeg bare!
8. Mødte på føromtalte bunke dødt træ en rigtig flink fyr, der udover at forære mig en fin lille øl viste sig at have gået på samme skole som jeg, dog før jeg startede der. Sød fyr + sød ven, dem ser jeg nok igen en dag.
9. Bella og jeg gik sammen med smukke venner og bekendte hen til en bus, dvs. vi løb det meste af vejen i den tro at vi ikke kunne nå den.
10. Sad i bussen, som først kørte fra stoppestedet efter cirka en halv time, og snakkede med en rigtig sød dame, godt nok var hun halvirritabel og hendes stemme meget rusten, men smøger og alkohol gør jo sit, og der var i øvrigt ingen, og her mener jeg absolut ingen undskyldning for at holde sig fra disse to brands på en aften som i går!

Der er sikkert enten få eller ingen der kommer til at læse dette, men i fald der er, KOM TIL FESTUGE, DU KAN STADIG NÅ DET !!!

Håber vi ses :)

fredag den 7. september 2012

Den kolde krig i CYPERSPACE part I

Rødhårede personer er ikke til at stole på, hverken de sande eller de falske, eller de sande er måske nogenlunde, hæhæ hæhæhæ (heksegrin).

Eller faktisk er det mest kombi'en af rødt hår og krøller. Krøller = indviklet personlighed, rødt hår = temperament. Farlig cocktail, I'm just sayin'.

Dette er, som overskriften antyder, en krig. En kold krig, for den varer kun til og med næste fredag. Kun to regler: Ikke noget med at afsløre hemmeligheder, og fysisk vold er kun tilladt i et omfang der ikke vil lade sig efterfølgende spor på de medvirkendes udseende.

Jeg kan rigtig godt lide Clement Kjersgaard og sure tæer.
Jeg kan ikke så godt lide traktordæk og udgroninger :))))))))))

Der er forresten ingen præmier og ingen vindere eller tabere i denne krig! Er der nogensinde vindere eller tabere i en krig?

Jeg skal hvile mig nu, det' satme ikke en dans på roser at være i krig !

En lille liste over folkefærd, hvis bestand bør holdes på et harmonisk, uskadeliggørende niveau :)

1. Folk der ikke har indset at bacon er nødvendigt for verden, også selvom de så tilfældigvis ikke selv spiser det.
2. Folk der æder for meget af ikkejagende dyrs mad (måske det ligefrem er dette folkefærd der i sin tid var skyld i  den totale udryddelse af vegetariske dinosaurer?)
3. Folk der tror de er sunde udelukkende fordi de har kvittet velbehaget ved en bøf. Hakkedreng nej tak, softice yes sir!
4. Folk der har dannet sig denne totale vrangforestilling at det kun er slagtedyrenes forhold der kan/bør forbedres.
5. Folk der fremkommer med argumentet om at kødproduktion forårsager enorme CO2-udslip, for så at gå ned i kælderen og starte vaskemaskine og tørretumbler, ind i køkkenet igen og tænde radio og emhætte (der er jo mange der ikke tåler vedvarende hvidløgsstank) og videre ind i stuen og tænde lyskæde, fjernsyn, computer, mobiloplader, air condition, løbebånd, radiator, skildpaddeterrarie, printer, vibrator, respirator und so weiter! 
6. Den her er min yndling: Folk der påstår jeg er født med blodtype 0, blot fordi... ja, har faktisk ikke fattet hvorfor.
7. Folk der bare generelt er dobbeltmoralske, men dette folkefærd er vist for udbredt til at kunne konkretiseres.
8. Folk der er af den mening at jeg lige nu bør tage notater ...
9. Folk der tror jeg er lesbisk.
10. Lærere.
11. Præster.
12. Festivalvagter.
13. Folk der altid taler om deres førhenværende efterskoletid (og C, det er ikke dig jeg taler om, don't worry ;))
14. Folk som jeg, men nu findes der jo heldigvis også kun én mig, og skrev egentlig også mest en nr. 14 for ikke at lege med skæbnen (overtro er den nye sort).

Ellers elsker jeg faktisk alle mennesker, det er ikke for sjov. Og elsker selvfølgelig også principper i næsten enhver forstand, men alt med måde <3

fredag den 24. august 2012

Mosten er for hård.

Jeg vil så gerne være en dygtig og vellidt elev, det vil jeg virkelig! Det er ikke for sjov... Men jeg kan ikke have med at gøre, at skulle sidde og lade som om jeg finder antallet af svin i DK ganske interessant. Og når man sidder ved bagerste bordrække, er det ligesom bare lidt for nemt at stikke høretelefonerne i bærbaren, som det selvfølgelig er helt lovligt at have tændt i timerne, og så skjule ledningen under trøjen. Og min sidemand sidder og læser en artikel om den potentielle trussel af velfærdsstaten, og jeg selv faldt lige over en artikel om Breiviks dom, og selvom Sigur Rós synger 100% fremmedsproget, er det nemmere at forstå dem end læreren. Læreren, ja. Læreren i, ja hvad fanden er det her egentlig for en time, et eller andet naturvidenskabeligt fag omhandlende landbrug. Hvorfor går jeg også kun i 1.g. ..... Jeg føler mig så kejtet. Gør vist tingene ok i engelsk, men det her ... bombombom. Mit hoved er ligeså aktivt som en fodbold ingen sparker til. Vil gerne lave engelsk stil nu. Ville det være i overkanten af hvor meget Olesomerlæreridetherfagpåminskole kan undgå at opdage? Kan ikke lade være med at sidde og shake med benene, og da jeg ikke kan undskylde mig med ADHD, føler jeg mig virkelig som et ueksemplarisk, samfundsressourcenassende stykke menneske. Exclamation mark. Det smukkeste sted i Sigur Rós sangen starter nu, hej hej jeg smutter. Fuck, hvor var min samfundslærer tæt på at buste mig. Typisk ham at dukke op hvor som helst.

torsdag den 16. august 2012

Det er alt sammen Cæcilias skyld!

Flyder som pumpet håndsæbe
filtreret gennem et silkeklæde
der blankere end solen i dit ansigt
med det bedragende skind til skue
aer min trætte krop i søvn

...........................................

onsdag den 11. juli 2012

Mine naller har lige ligget stille på tastaturet i ca. 20 sekunder, så nu skriver jeg bare det her i overskriften.

Jeg tror jeg er ved at være udtømt for ord, eller i hvert fald for ord der egner sig til en blog... Tror jeg er i en statisk fase. Det er faktisk ok. Er måske bare ikke så abstrakt tænkende som jeg lidt gik og håbede. Tror bare jeg vil udfylde det her skrivefelt med et par facts; skal snart være faster; går lige nu og venter på at en dame kommer hjem fra ferie, så hun kan fortælle mig om jeg kan få sommerjob på hendes selvdrevne café; har for tiden gang i et par knibeøvelser på øverste etage, som jeg håber kan hjælpe mig til at lære at holde kæft, trit og retning på de rigtige tidspunkter (den slags er vel aldrig for sent?); prøver at holde mig lidt mere fra chokolade, smøger og smirnoff 37,5%; forbereder mig på den uundgåelige sentimentalitet, der i de fleste tilfælde opstår når man flytter hjemmefra; overvejer hvor meget tøj der skal pakkes til den tid; forsøger at regne ud hvor meget jeg ca. har råd til at fritte MasterCard'et i måneden; tænker; tænker ikke; holder mig fra brandfarlige afkroge af følelseslivet; tager mig sammen til at stoppe denne tomme strøm af fantasiløse sætninger.

tirsdag den 10. april 2012

Ud på de små timer...

Ja, så sidder man her igen, det blir sgu værre og værre. Jeg er på gale afveje, men det er universets og forårets og samfundets skyld. Hvordan kan universet være uendeligt, når vi måler det i lysår, i TID, står det ikke helt klart at tiden ikke er uendelig? Jeg kan ikke rumme det. Det kan nu også være det samme, viden er i et vist omfang lidenskabsløst. Tid og vid, næhh, dét her er sansemenneskets revolution. Jeg vil se, høre og mærke alt der er smukt, jeg vil i min dybeste bevidsthed hellere erindre hvad der pirrede mig end hvad jeg gik og troede var nødvendigt at vide.

torsdag den 29. marts 2012

Cashrape del 2 + tilføjede sorger

Har brugt knap 3.000 kr. i løbet af det sidste stykke tid, åbenbart, og dermed gjort det indhug jeg ikke troede jeg havde modet til. Well done, men jeg er ikke sikker på det har hjulpet på nogen sorger. Måske ligefrem tværtimod. Så nu er jeg nok mere eller mindre på randen af et sammenbrud, bare et lille et. Det gør ondt at trække vejret, det gør ondt at bruge penge på skidt og møg. Det gør ondt at vide at penge, små dumme tal på kontoen, har så stor betydning for både mig og samfundet. Får min månedlige skoleydelse i morgen, men hvad nytter det. Nogen vil kalde min skoleydelse for det rene samfundsnasseri, og det vil jeg på sin vis også selv, men det værste er at jeg sikkert lige om lidt også har brugt disse penge, og jeg drømmer dybest set bare om at leve i rendestenen, fri for kontotallenes drilske spind, men jeg ved det ikke går i denne verden, og jeg vil ikke være tigger! Må finde et kompromis en dag.

søndag den 25. marts 2012

Cashrape.

Jeg har lyst til at gøre et voldsomt indhug i de 11.000 kr. på kontoen, drukne tilbagevendende sorger i nye sko og hårprodukter. Samtidig har jeg lyst til at brænde sedlerne én for én, og gå i min søsters aflagte sweatere. Hvad ville være mest swag, overforbrug eller oprør? Hvordan kunne man eksperimentere med begge dele? Jeg vil være sej. Det skal være nu!

onsdag den 21. marts 2012

Min personlighed er lidt som et stykke knækbrød. Den knækker meget let, og er sprød så længe sidste anvendelsesdato ikke er overskredet...


Kan ikke så godt lide farven på beskidte pengesedler. Kan ikke rigtigt overkomme at tage stilling til om jeg skal købe en ny flaske klorhexidin i Matas til 35 kr.


Fatter ikke hvad arbejde går ud på. Det er som om det ikke vil slynges frivilligt ind i min vejrtrækning, følge min puls.


Ved ikke rigtigt om det var i højere enhed med moden at få undercut nu. Det viser sig sikkert at blive moderne lige når mit er vokset ud.


Formår ikke rigtigt at tage mennesker, der selv mener de er kunstnere, seriøst.


Lider ikke under det ellers så massive blodtab. Foretrækker egentlig at ligge som en pøl i det forårsgrønne græs, slukke røddernes tørst.


Stikker ikke af. Jeg bliver i stikket.


Slynger tilfældige ord ud. De gavner ikke nogen, men har det bedst uden for mit hoved.


Nynner kun lidt. I tomt rum. Skriger kun lidt. I fyldt rum.


Tænker ikke rigtigt over det faktum at verden er tom. Mit liv behøver jo ikke at være verden.


Citat fra musicalen Maestro: Der findes kun to slags mennesker. Alle andre og jeg.


River lidt mere i den slidte, forpinte hud omkring mine negle. Det er mit kompromis. Jeg tør ikke at være hudløs i denne verden.


Jeg nyder at der ikke er noget at nyde.


Falder. Falder. Der er sgu helt rart i bunden af hierarkiet, ingen kæmper for at vælte mig.


Fik heller ikke taget mig sammen til at leve i dag.


Fik aldrig styr på det helt grundlæggende. Ustabilt fundament er lig med vedvarende styrt!


Kniber øjnene sammen, er så træt. Den sorte skrift mod det hvide onlinepapir skærer mig lige ind i det diffuse tankespind.


Overvejer hvor meget der skal til for at lægestaben vil genindføre det hvide snit.


Nu kan jeg ikke holde det latterligt hvide onlinepapir ud længere!

torsdag den 15. marts 2012

Og så fik jeg endelig prøvet det at være DOPE.

Skal til mit livs første eksamen i morgen. Alligevel sidder jeg her kl. 23 om aftenen og kan ikke få mig selv til at gå i seng... En lille stemme indeni siger at jeg ikke skal lade sådan en diskriminerende bagatel af en intelligensprøve bestemme over mig og min sengetid. Mit forhold til uddannelsessystemet er underligt. Det kan ikke undgås. Dét system ER underligt! Ved den forestående eksamen skal jeg muligvis 'op i', som det jo hedder, ved ikke om jeg er den eneste der synes det lyder forkert, et dansk eventyr der for mig at se symboliserer at det at terpe viden ikke nødvendigvis er det man når langt med. Nej da, men hvorfor f... så overhovedet tage en eksamen, for derefter at starte i gymnasiet, for derefter at tage en bid af de berømte fjumreår, hvilket hurtigt viser sig alligevel ikke at være det virkelige liv, så tilbage på skolebænken og frem med karaktererne fra studentereksamenen for at vise hvad man kan, og så sidder man pludselig igen i eksamenssaksen, og hvad var så meningen med det hele, dette spørgsmål ville falde tilbage på denne historie jeg muligvis skal 'op i'. Måske er der virkelig noget om at man bare skal bruge tid på lige det man vil. Desværre ved jeg ikke engang hvad jeg ikke vil :/

søndag den 11. marts 2012

De kysser overalt; i gade, i stræde,
i opgang, i blandt andre.
De er berusede, unge,
tror at dette er de indledende violiner,
et sødt forspil til et højdepunkt
af en velkomponeret tilværelse
de helst ser indtages som ét langt trip,


men det tindingssprængende højdepunkt når aldrig frem,
eller måske de bare løb forbi det i hast.
I hvert fald bliver de gamle, på en enkelt nat,
grå hår, hud der hopper når de spæner,
men mentaliteten kan ikke presses ned i lænestolen.
Og børn fik de ingen af mens tid var,
de må nøjes med rester
af eget ungdomssind.


De kysser stadigvæk; i gade, i stræde,
men kun i forlængelse af lørdagsindkøb.
Og ingen kigger på dem,
deres karisma lyser stadig,
men den sætter sig efterhånden på andre,
par som det de udgjorde engang.
De går hjem, vil ikke vide af verden,
ved de rent kosmisk har haft mere end nok liv,
alligevel gnaver endnu i dag dette spørgsmål:
var de livsnydere eller livssnydere?





onsdag den 7. marts 2012

Forårsdigt

Morgenerne er lysere,
jeg er lysere, oplyst
om at dette er mit forår,
snart væk, men intenst,
ungdommen er pulserende,
der er ingen mig, for alt er ét,
identitetskrise er en fremmed,
har måske strejfet ham,
men han valgte ikke mig i denne omgang.


Kan ikke gemme mig i fladt landskab,
men der er heller intet at skjule.


Eufori og dybsindighed,
to skønheder,
begge både svære og lette at opnå,
kommer når de vil,
men kan til en vis grad sniffes.


Konturerne af alt, smukt som grimt,
fremstår skarpt i denne årstids sollys.
Anonymitet kan være nødvendigt,
sanser overpåvirkes,
der er nu engang bare de dage hvor alt
skal ses gennem mørke solbriller,
høres gennem musik,
udtales gennem bloggen,
lugtes gennem stereotyp discountparfume.
Vil ikke vide mere sådanne dage.

mandag den 27. februar 2012

Jeg brugte ikke weekenden ordentligt. Jeg er ikke udhvilet. Jeg har lige set 127 hours, som er en ret crazy film. Jeg er slet ikke på facebook, det ikke lige min stil. Jeg fryser fordi jeg faktisk var begyndt at vænne mig til 30 grader celcius plus. Øvv. Skal ud og SPILLE på en højskole i det sydlige Jylland, som jeg kan lide at kalde det for at gøre det lidt eksotisk, hvad det overhovedet ikke er, i morgen. Har rigtig mange lektier jeg ikke lige kan finde et hul i ugen til. Og ku selvfølgelig aldrig drømme om at tage af den tid jeg har kalkuleret til at være på nettet.


Shit.


Fuck.


Øv.


Tis.


Pik.


Hvorfor er jeg ikke en mand.


Liv.


Død.


Godnat.

lørdag den 25. februar 2012

Svulztig lørdagzfilozoferen

Livet er en cyklus af gabende tomhed. Jeg er pt alene hjemme. Har haft fri siden torsdag eftermiddag, prøver at lade op til en uge der sikkert bli'r lidt hektisk ligesom denne har været, men der er jo det med afslapning at har man for meget af den begynder man at tage den for givet ligesom med alt andet, og så har den faktisk ikke hjulpet en skid når man så endelig skal op halv syv mandag morgen. Men jeg er faktisk positiv! Siden jeg kom hjem fra ferie sidste fredag har alting været nemmere, det er som om mit liv flyder lidt mere af sig selv, og (tag denne bemærkning med et gran salt!) jeg har aldrig været så glad for mit fædreland som nu. Alene det at jeg går på produskole, sjøst hvor mange andre lande har lige dét at byde på? Jeg får penge for at begunstige både frivillige og ufrivillige publikummer med min tilstedeværelse i et teaterstykke, og nok mener jeg at upolerede amatørkunstnere har sin helt egen glans, men jeg vil gerne løfte sløret for i hvert fald den oplysning at føromtalte teaterstykke ikke er skrevet af Ludvig Holberg, H.C. Andersen eller Kim Fupz, jeg har lige googlet manusforfatteren, og jeg tror altså navnet er ukendt nok til at jeg ikke behøver at nævne det. Men jeg har slet ikke til hensigt at være nedladende ved at sige dette, overhovedet. Faktisk har jeg altid haft en lille drøm om for en stund at være beskæftiget som brik i et underground kreativitetsmiljø i en større by, men at det så skulle ske allerede nu og ved at frekventere en produskole i Århus i stedet for en græsrodsplansteatertrup i Berlin eller St. Petersborg, havde jeg ikke lige set komme.


Men der er ingen grund til at nævne alt dette! Det er ét år af mit liv, for helvede. Skal til gymnasieoptagelsesprøve i april, og som tidligere nævnt har jeg tænkt mig at gøre noget meget, meget drastisk hvis ikke jeg består, så dette undergroundsliv kommer uanset hvad ikke til at fortsætte længe endnu. Men tiden er jo relativ. Alt er relativt. Det er snart forår, og igen savner jeg kærligheden fordi den giver en følelse af at blive ét med den spirende natur og dermed ikke skulle kæmpe for noget på egen hånd. Jeg er storromantiker i disse måneder! Læg mærke til de tre sidste ord. I disse måneder! Alting, fucking alting, kommer og går, og det meste er forfærdeligt både at undvære og at ha'. Jeg forstår ikke cyklusser og kan samtidig ikke undgå at føle mig som en del af dem. Det er vi jo alle. Vi har aldrig haft et reelt valg. Vel? Jeg læste for kort tid siden et mindre leksikon over filosofi lige fra Sokrates' diskussionslystne boren i menneskets måde at begå sig på, til Freuds banebrydende teorier om menneskets psyke set fra en, synes jeg i hvert fald, meget filosofisk vinkel. Og som jeg læste det var de alle som én (ja, for det første var de mænd, fucking sexister, mand!) enige om at vi mennesker kan meget, vi er øverst i organismehierarkiet, i modsætning til dyr og planter begavet med fornuften, følelserne og evnen til at forestille, men dette gør os også konstant og ubønhørligt til ofre for os selv, hinanden og hele resten af verden.


Av min pandeskal. Jeg tænker generelt for meget når jeg keder mig. Fuck mand, de store filosoffer kan sgu da umuligt ha' haft et liv.

torsdag den 23. februar 2012

Det var grimt at være menneske

... så jeg valgte midlertidigt at mutere til en halvabe, også kaldt en mand, bare for en stund. Det var fandme svært! Jeg er stadigvæk lidt øm efter operationen. Muskelspillet er efterhånden ikke let at overse. Nogen har lagt en mursten på hver af mine skuldre, og når jeg går støder mine lår mod noget der hænger og slasker. Synes i det hele taget der er for meget kød på mig. Og jeg kan vist også godt glemme at synge i pigekoret fremover, trods det at jeg er alt. I øvrigt venter en kæmpe regning som jeg muligvis blir nødt til at finansiere ad ikke helt moralsk korrekte omveje, og jeg er jagtet af politiet, Lars Løkke (ikke lykke), russiske mafiabozzez, samtlige europæiske efterretningstjenester samt selve den danske regent og dennes ægtemand, der som vi alle ved har det svært med blot at være prins (hvilket jeg aldrig har forstået, der er vel som sådan ingen magtforskel?). Alting synes lidt fucked, men jeg er egentlig stolt af at være genstand for så megen national og international opmærksomhed. Alle vil sgu bare have en bid af mig nu. Det ville ingen da jeg stadig bare var et menneske. Hvad så hvis jeg mister en finger, en frihed eller retten til alle titler? Fuck da det. Der er nemlig ét der ikke har ændret sig efter mit dramatiske tilværelsessving: alt af betydning er i kærlighedens vold. Ja. Så pis med alt andet!


Applaus, tak.

onsdag den 22. februar 2012

I was born to ......

Livet er ikke rart. Eller fedt. Tilværelsen er en stor fornærmelse. Falder slet ikke i hak med den. Den siger potato, jeg siger potarto. Som overskriften viser ved jeg ikke hvad fanden jeg lever for. Har du det ligesom mig? Forkæl dig selv lidt! Det' slet ikke så slemt igen, og mænd kan også være med.

lørdag den 18. februar 2012

Hvorfor fuck er der reklamer for en datingside i mine indlæg? At manifestere troen på, at den evige søgen efter en date, et knald eller et parforhold nok skal give bid en dag, i tilfældige mennesker hvis billeder man bare lige har nanotjekket på nettet, har sgu da bare ikke noget med kærlighed at gøre. De kemiske duftstoffer der sætter de smukke, umiddelbare, nogen vil sige dyriske og primitive, instinkter i gang i os, kan jo ligesom ikke udsendes gennem en skærm? De ord vi gerne vil høre den udkårne sige, så vi kan lade lyden af hans eller hendes stemmes klang sive ind i det ubevidste, for så derefter at drømme hede drømme om natten, kan jo kun vises i en ringe efterligning i en mail eller et chatvindue. Dagens mand med bøsser er et pissesjovt program, men de heldige kandidater til en date pønser jo alle som en udelukkende på at få den i baggabet en aften eller to, og ikke på at indlede et seriøst, spirituelt sigtet, respektfuldt og holdbart forhold. Og i dette program møder de jo oven i købet vedkommende. Kan du ikke selv se at du både i koncept og formål er helt galt på den, hva, dig fucking datingside der har sneget dig ind i min private indlægsfære? Håber da du i det mindste formår at få ført et par kærlighedshungrende kortvarigt sammen hist og pist.

tirsdag den 24. januar 2012

Skideko

Der er koeer i gaderne her hvor jeg er. Man gaar sgu bare lige forbi dem, og saa pludselig lukker de numsen op og laegger en dej. Det var saa her jeg fandt ud af at jeg aldrig skal laese husdyrvidenskab eller veterinaermedicin, og jeg tror faktisk heller ikke jeg kan aede en ko igen lige foreloebigt. Foej for lede kaellinger!


Har det ellers meget godt. De lokale heromkring kan ikke lide at vise at de drikker alkohol! I eftermiddags kom tre maend forbi os, og de havde meget diskret listet to smaa gyldenindeholdende flasker om paa ryggen. Altsaa her maa jeg hugge bremsen i og sige det er for slattent! Saa foretraekker jeg alligevel de danske unges skamloese stolthed over at ligge i toppen af europaeisk alkoholforbrug, selvom der klart er en vis disrespekt for ens egen hjerneceller i det.


Det er egentlig ok at komme fra vesten. Forstaaet paa den maade at jeg aldrig selv ville kunne holde ud at tjene til dagen og vejen ved at tigge, stjaele eller svede i en taxa eller et nusset koekken. Ikke at alle heromkring goer det, overhovedet, men ja, lad os sige det saadan at som hvid "vesterlaending" blir man ikke overset her! Og jeg tror ikke det ville tjene nogen videreudvikling at proeve at blive som folk er her, og heller ikke at folk her proever at "male sin hud hvid". Eller noget. Hmm. Ja. Hjaelp hinanden til det bedre, og proev ellers at faa det bedste ud af det der nu er. Ha. Maa hellere stoppe her. Der er kraftedme ogsaa varmt paa den her netcafe !

onsdag den 11. januar 2012

Had to return !

Ja, selvfølgelig skal jeg fortsætte mit liv her i cyperspace. Haha. Havde ellers bestemt mig for at vente lidt med at beslutte om bloggen skulle genaktiveres. Whatever, der er tre meget presserende emner lige nu:


1. Har postet en ansøgning til gymnasiet. De har fucking bare at optage mig, selvom jeg ikke har en afgangseksamen ! Kaster mig ud fra en klippe, eller endnu værre, bliver købmandselev i Fakta, hvis ikke :(


2. Om cirka et døgn fra nu er jeg i det fjerne østen. Den vestlige verden hænger mig sgu også langt ud af halsen lige nu, så det kunne faktisk ikke passe bedre. Når jeg kommer hjem igen (medio februar, hæhæhæ) er der teaterturné på programmet. Og når DET er overstået vil jeg prøve at finde et arbejde, for jeg skal altså ud af den her suppedas som eks-hippieprivatskole-elev, og komme ud på den anden side som et helt almindeligt menneske med et helt almindeligt job og tre gymnasieår i vente (se emne 1). Det skal blive godt nu !


3. Hvorfor skal det næsten altid gå i baglås når man prøver at hjælpe fremmede? Historie kort fortalt: Sætter mig ind i et DSB-tog, kvinde kommer ind med sin søde lille datter, de leder efter ledige sæder, jeg påpeger at de to sæder overfor mig vist nok ikke er reserverede, de sætter sig så dér. En (venlig) brite kommer ind og siger at jeg sidder på hans plads, men at det ikke gør noget når bare der er et andet sæde ledigt, så jeg bliver altså siddende på 'mit' sæde, og briten tager et sæde i modsatte side af kupéen. Så kommer der så en anden mand ind og siger at kvindens datter sidder på hans plads, men ligesom briten er han åben overfor tanken om at sidde et andet sted, så han får i stedet vinduespladsen ved siden af mig. Nu er alle tre sæder omkring mig altså besat, og der kommer også tre og sætter sig på sæderne omkring briten, og SÅ sker der så det at to mænd kommer ind og siger at manden ved vinduet og jeg sidder på deres pladser, og så er manden ved vinduet jo nødt til at bede kvindens datter vige fra hans retmæssige plads, men alt dette når jeg ikke at overvære, for jeg går ud i gangen i frustration over at det mislykkedes mig at hjælpe morogdatter i pladsnød! Og også fordi der faktisk ikke var nogen ledige sæder tilbage. Hvad jeg dog ikke forstår er at både briten og den ene af de to mænd kunne reservere sædet jeg sad på. Fejl fra DSB's side???


Nu er jeg nødt til at hvile mig. Skal med toget klokken tre i nat, bahhh !


Det var hyggeligt at skrive igen. Jeg elsker hele konceptet i at kunne skrive hvad jeg vil, når jeg vil og uden afbrydelser, og i princippet er der ikke andre end mig selv der ved om det er sandheder eller opspundet nonsens. Ved ikke engang hvorfor jeg havde brug for det lille break.