Kan naturligvis kun sige at jeg er i min bedste alder... Har overvældende mange muligheder. Jeg kan starte i gymnasiet, på en erhvervsgrunduddannelse eller som elev i Netto. Jeg kan tage et smut til diverse u-lande og arbejde frivilligt, få det bedre med mig selv som ungdomssløvsindet egotripper i et overflodsland. Jeg kan stikke af fra det hele og prøve at snige mig ind i et amerikansk talkshow, hvor hele verden vil blive indviet i den tragedie det er at leve som ungdomssløvsindet egotripper i et overflodsland (og efterfølgende blive realitystjerne). Jeg kan få min egen butik og øve mig i at vise glæde og overskud selv i økonomiske trængsler. Men hey, det er sgu også helt okay lige hér.

Materialisten har det som blommen i et æg.

Alle er vigtige. Men det er vennernes skød og skuldre der står til rådighed når lortet bryder sammen.

Men hey, det meste kan også købes for penge: et par timer i en bokseklub til at få volden ud af kroppen, og et par plader chokolade til at dulme psyken. Simpelt. Hele verden er bare endnu et objekt.