tirsdag den 24. januar 2012

Skideko

Der er koeer i gaderne her hvor jeg er. Man gaar sgu bare lige forbi dem, og saa pludselig lukker de numsen op og laegger en dej. Det var saa her jeg fandt ud af at jeg aldrig skal laese husdyrvidenskab eller veterinaermedicin, og jeg tror faktisk heller ikke jeg kan aede en ko igen lige foreloebigt. Foej for lede kaellinger!


Har det ellers meget godt. De lokale heromkring kan ikke lide at vise at de drikker alkohol! I eftermiddags kom tre maend forbi os, og de havde meget diskret listet to smaa gyldenindeholdende flasker om paa ryggen. Altsaa her maa jeg hugge bremsen i og sige det er for slattent! Saa foretraekker jeg alligevel de danske unges skamloese stolthed over at ligge i toppen af europaeisk alkoholforbrug, selvom der klart er en vis disrespekt for ens egen hjerneceller i det.


Det er egentlig ok at komme fra vesten. Forstaaet paa den maade at jeg aldrig selv ville kunne holde ud at tjene til dagen og vejen ved at tigge, stjaele eller svede i en taxa eller et nusset koekken. Ikke at alle heromkring goer det, overhovedet, men ja, lad os sige det saadan at som hvid "vesterlaending" blir man ikke overset her! Og jeg tror ikke det ville tjene nogen videreudvikling at proeve at blive som folk er her, og heller ikke at folk her proever at "male sin hud hvid". Eller noget. Hmm. Ja. Hjaelp hinanden til det bedre, og proev ellers at faa det bedste ud af det der nu er. Ha. Maa hellere stoppe her. Der er kraftedme ogsaa varmt paa den her netcafe !

onsdag den 11. januar 2012

Had to return !

Ja, selvfølgelig skal jeg fortsætte mit liv her i cyperspace. Haha. Havde ellers bestemt mig for at vente lidt med at beslutte om bloggen skulle genaktiveres. Whatever, der er tre meget presserende emner lige nu:


1. Har postet en ansøgning til gymnasiet. De har fucking bare at optage mig, selvom jeg ikke har en afgangseksamen ! Kaster mig ud fra en klippe, eller endnu værre, bliver købmandselev i Fakta, hvis ikke :(


2. Om cirka et døgn fra nu er jeg i det fjerne østen. Den vestlige verden hænger mig sgu også langt ud af halsen lige nu, så det kunne faktisk ikke passe bedre. Når jeg kommer hjem igen (medio februar, hæhæhæ) er der teaterturné på programmet. Og når DET er overstået vil jeg prøve at finde et arbejde, for jeg skal altså ud af den her suppedas som eks-hippieprivatskole-elev, og komme ud på den anden side som et helt almindeligt menneske med et helt almindeligt job og tre gymnasieår i vente (se emne 1). Det skal blive godt nu !


3. Hvorfor skal det næsten altid gå i baglås når man prøver at hjælpe fremmede? Historie kort fortalt: Sætter mig ind i et DSB-tog, kvinde kommer ind med sin søde lille datter, de leder efter ledige sæder, jeg påpeger at de to sæder overfor mig vist nok ikke er reserverede, de sætter sig så dér. En (venlig) brite kommer ind og siger at jeg sidder på hans plads, men at det ikke gør noget når bare der er et andet sæde ledigt, så jeg bliver altså siddende på 'mit' sæde, og briten tager et sæde i modsatte side af kupéen. Så kommer der så en anden mand ind og siger at kvindens datter sidder på hans plads, men ligesom briten er han åben overfor tanken om at sidde et andet sted, så han får i stedet vinduespladsen ved siden af mig. Nu er alle tre sæder omkring mig altså besat, og der kommer også tre og sætter sig på sæderne omkring briten, og SÅ sker der så det at to mænd kommer ind og siger at manden ved vinduet og jeg sidder på deres pladser, og så er manden ved vinduet jo nødt til at bede kvindens datter vige fra hans retmæssige plads, men alt dette når jeg ikke at overvære, for jeg går ud i gangen i frustration over at det mislykkedes mig at hjælpe morogdatter i pladsnød! Og også fordi der faktisk ikke var nogen ledige sæder tilbage. Hvad jeg dog ikke forstår er at både briten og den ene af de to mænd kunne reservere sædet jeg sad på. Fejl fra DSB's side???


Nu er jeg nødt til at hvile mig. Skal med toget klokken tre i nat, bahhh !


Det var hyggeligt at skrive igen. Jeg elsker hele konceptet i at kunne skrive hvad jeg vil, når jeg vil og uden afbrydelser, og i princippet er der ikke andre end mig selv der ved om det er sandheder eller opspundet nonsens. Ved ikke engang hvorfor jeg havde brug for det lille break.