torsdag den 15. marts 2012

Og så fik jeg endelig prøvet det at være DOPE.

Skal til mit livs første eksamen i morgen. Alligevel sidder jeg her kl. 23 om aftenen og kan ikke få mig selv til at gå i seng... En lille stemme indeni siger at jeg ikke skal lade sådan en diskriminerende bagatel af en intelligensprøve bestemme over mig og min sengetid. Mit forhold til uddannelsessystemet er underligt. Det kan ikke undgås. Dét system ER underligt! Ved den forestående eksamen skal jeg muligvis 'op i', som det jo hedder, ved ikke om jeg er den eneste der synes det lyder forkert, et dansk eventyr der for mig at se symboliserer at det at terpe viden ikke nødvendigvis er det man når langt med. Nej da, men hvorfor f... så overhovedet tage en eksamen, for derefter at starte i gymnasiet, for derefter at tage en bid af de berømte fjumreår, hvilket hurtigt viser sig alligevel ikke at være det virkelige liv, så tilbage på skolebænken og frem med karaktererne fra studentereksamenen for at vise hvad man kan, og så sidder man pludselig igen i eksamenssaksen, og hvad var så meningen med det hele, dette spørgsmål ville falde tilbage på denne historie jeg muligvis skal 'op i'. Måske er der virkelig noget om at man bare skal bruge tid på lige det man vil. Desværre ved jeg ikke engang hvad jeg ikke vil :/

Ingen kommentarer:

Send en kommentar