mandag den 25. april 2011

Hvad har jeg egentlig gang i?

Kom til at ryge igen-igen, og den her gang inhalerede jeg sgu. Er ikke ved at blive decideret afhængig, men det vil nok være klogt at holde en lille pause. Nå, men i det mindste har jeg endnu ikke rørt svinekød siden mit løfte i går aftes. Skal til en påskefrokost senere, men vil holde mig hundrede procent fra lortet hvis det er der. Hvorfor fanden ryger jeg? Der er absolut ingen dybere grund til det. Smøger sutter...

Savner dig og dig og dig forbandet meget. Kom ind i mit liv. Inspirer mig :(

søndag den 24. april 2011

En skinke er jo faktisk et dyr.

Har spist. Har skrevet. Har sovet i en bil. Har (alene) været rundt omkring på Glyptoteket og nærstuderet kunst af vidt forskellige tidsaldre og stilarter. Har tænkt. Fuck. Den trivielle tilværelsescyklus sniger sig ind på mig, og ferien er snart slut, kæft jeg har stenet. Eller nej, hey, igår mødte jeg forresten et enormt sødt menneske der tilsyneladende også kunne lide mig, men hallo, det skal ingen hemmelighed være at jeg trænger til luftforandring. Har brug for at udrette noget, GØRE en FORSKEL som man siger! Hvordan? Måske er det nu jeg skal i gang med bestsellerromanen, jeg ved jo alligevel at det forventes af mig og at jeg faktisk muligvis er i stand til det. Jeg har jo så meget i mig, ikke?

Skinke. Føj for helvede. Vil aldrig røre svinekød igen, hvad sker der for at det er så pisseklamt? Jeg tror faktisk jeg vil joine mig teorien om at grisen skulle være et af de klogeste dyr og i hvertfald det mest intelligente slagtedyr, hallo for helvede, hvorfor æder man dem så? Begavelse skal man ikke kaste ubrugt væk! Okay. Fra og med idag vil jeg sætte alt ind på at holde mig fra de ellers umenneskeligt fristende resultater af de stakkels forpinte dyrs muligvis uretfærdige ende på alt. På dansk: Jeg vil forsøge at holde mig i skindet i nærvær af bacon, simpelthen med den hensigt at ære grisen, for faktisk ER det ulækkert at de bare sådan - én, to, tre, en kugle for panden -dør med det formål at tjene menneskers og muligvis nogle dyrs smagsløg. Nu vil du måske kalde mig dobbeltmoralsk eller fej, fordi jeg indtil videre kun har fattet denne sympati for én dyreart, men man er jo nødt til at starte et sted. Har faktisk været vegetar før, det holdt ved i tre måneder, og jeg må desværre indrømme at jeg nogen gange fandt kosten lidt, hmm, kedelig :p

Okay, har bandet lige lovligt meget i dette indlæg, det må du sgu undskylde, men altså, du kan jo selvfølgelig altid vælge at gå væk fra denne syge blog, det er ikke så svært som man måske skulle tro. Og altså, det er jo bare mine syge meninger om alt og ingenting, tag det i udgangspunktet ikke for alvorligt.

Tror faktisk jeg måske vil gå en tur nu og så i seng. Jeg lever det syge liv, hva? Ses på den anden side, forhåbentligt i sprut og fest og venskab. Låååååf from here!

torsdag den 21. april 2011

Hvorfor f*** kan alle egentlig så godt lide sol?

Altså, det er jo kønt at se på, det er nødvendigt for alle organismer og eksistenser, det klarer op i sindet, det varmer i nakken..men altså, fuck. Jeg kan egentlig ikke lide det i alt for store mængder. Er personligt vild med storm, regn, sne und so weiter. Og jeg synes altså godt det kan blive for meget med al den lalleglæde der automatisk opstår alle vegne. Det er ligesom ikke ægte følelser. Min opfordring er at du nu, uanset tid og sted, går ud og kaster dig spontant omkuld i en bunke blade eller på en græsplæne. Hvis du pt befinder dig i midtbyen ligesom mig, så bare gå ud og kig på nogle stjerner mens det endnu er mørkt, og hvis der ikke er nogen stjerner må du nøjes med gadelygter. Det er altså bare et råd til hvordan man kan komme ind og mærke sig selv. Hvem gider være en festabe på fuldtid? Ikke mig!!

Hører i øvrigt også noget meget smukt musik lige nu. Det prikker dybt ind. Har efterhånden ikke digtet i hundrede år, dyrker ikke en bestemt slags musik, mine kreative udfoldelser er faktisk nogenlunde lig nul. Vil nok bruge en af de nærmeste dage på at tage på et eller andet kunstmuseum. Har forresten lige været i biffen og se Welcome to the Rileys. En udmærket film, lidt underspillet, men med humoristiske dialoger og rørende karakterer.

Brrrrh, fik lige en kuldegysning. Det er selvfølgelig også voldsomt pirrende, det jeg sidder og skriver lige nu. Vil egentlig gerne sove, hmm, klokken er alligevel kun halv to. Svinger faktisk utroligt meget mellem at være a- og b-menneske for tiden. Fuck, jeg hader udtrykket "bomben", hvem opfandt det?

ZzzzzZz...

onsdag den 20. april 2011

Smagløse højder

Startede dagen idag med en halv smøg og en kæmpe portion havregrød, samt at nærstudere de visdomsfyldte artikler i et fint lille foreningsblad venligst foræret af en på alle måder charmerende og taktfuld voksen kvinde, der sikkert ville have haft en dejlig personlighed og en udmærket selvindsigt hvis ikke det var for det faktum at hun FUCKING er Jehovas vidne!! Da jeg lod mig stoppe af hende, overbevist om at det her måtte jeg bare ikke gå glip af, blev jeg så befippet at jeg bare tog imod det hun præsenterede som "lidt gratis læsestof". Så nu..nu er jeg altså i fuld gang med at komme ind på livet af religionen fanatisk kristendom. Og en eller anden freak har i øvrigt lige spurgt mig hvorfor jeg altid spiller smart, hæhæ, what can I say? Det er nok fordi jeg er så bredt vidende, nu også i religiøs forstand, hahahahahaha!

Tager til København nu her om få timer. Det skulle I alle til at gøre. Især fordi det indtil videre er det eneste i dette indlæg der ikke er smagløst :)

mandag den 18. april 2011

Et eller andet om lykke.

Der er et eller andet som fascinerer mig ved maniodepressive mennesker. Den dér magiske kraft de besidder cirka halvdelen af tiden, stolt og usårlig og evindeligt glødende ud i den heldige indehavers hele sjæl og legeme. En drivkraft. Og så lige pludselig skrider den bare igen, faktisk så spontant at det kan føles som om den aldrig har eksisteret, og den nu uheldige indehaver glemmer hvad han/hun nogensinde har haft at leve for. Jeg synes det er et meget godt bevis på at lykken kun er til låns. Hvis da ikke den kun er en illusion. Bar facade. Og om ikke andet uspiselig, så hvad kan man bruge den til?

En sund og rask og vellidt og respekteret mand med et liv kørende i den samme regelmæssige rytme, han tror egentlig han er så glad det nu er muligt at være, og han er sikker på at han får udlevet og oplevet det han har brug for, men pludselig, helt uventet, ser han det, LYSET, og han fatter ikke at noget så blændende er lige her foran ham, det gnistrer næsten elektriskt, hans fornuftige intuition siger ham med det samme at dette umuligt kan være sundt, men han er tiltrukket, kan ikke vriste blikket fra det selvom hans øjne allerede svier lidt, han ved det er forkert eller i hvertfald ikke noget han har brug for, men er det ikke netop derfor jeg forfølger det, tænker han så, for han ved godt hans liv altid har været lidt ensformigt og kedeligt, og er det ikke i virkeligheden det her han trænger til, at dreje væk fra den velkendte og nøjsomme sti han gik og stod på indtil for få sekunder siden, men shit, lyset vokser, de flossede kanter presses længere og længere ud i radius, nu er han tæt på, det knitrer og brænder ved hans fingerspidser og ansigt, han tror enten han eller det snart eksploderer, men nej, lyset fordobles og trækker sig så fuldstændigt sammen i et sindssygt tempo, først er han så forblændet at han ikke kan se hvad der sker, men så fokuserer han atter på det der nu kun er en mikroskopisk prik, den fiser drillende rundt i et lille uregelmæssigt mønster, den forsvinder ham helt af syne...og alt er sort!

Titel

Har vel sovet i omkring ti timer. Det er udmærket en gang imellem. Er ved at pløje mig igennem et uhørt antal afsnit af Krysters kartel. Seriøst, hvis du ikke har set det, så trænger du altså til at få pillet lidt ved din komiske sans. Det er et potentielt bud på hvad dansk tv kan præstere. Dog skal man af og til holde øje med det sjove, det kan godt drukne lidt i de mere platte og mindre dramaturgisk stimulerende indslag programmet også byder på.

Er du lykkelig? Nej, det er du ikke, den her side er fandme ikke for lykkelige!

Københaaavn. Jeg glæder mig lidt meget, det er jo trods alt den eneste STORBY her i landet. Altså, Århus er okay i små mængder, men der er ikke det store at foretage sig. Og det er et faktum at jeg har brug for at få alle sanser stimuleret. Helt ærligt. Har stenet, stenet og atter stenet de sidste fire dage hvis jeg har regnet rigtigt. Føler mig så blank som et ubemalet lærred eller et nypudset glas. Giv mig oplevelser!!

Af ovenstående årsag kan jeg faktisk heller ikke finde på mere at skrive lige nu, men syntes bare siden her lige trængte til en opdatering fordi det næsten er en uge siden sidst. Seriøst, nyd din ferie. Lad være med at få stress over kommende påskefrokoster eller hvad dagene nu vil byde på. Bare...nyd det grønne græs!

Godnat

mandag den 11. april 2011

Kedeligt indlæg om mig selv, den uidentificerbare tændstikmand.

Det er mandag, og uden at kede mig har jeg en følelse af at tilværelsen og tiden står ufatteligt stille. Vejret er smukt og jævnligt varmt nu. Vi er alle i forår...

Der sker ikke så meget. Jeg går i skole. Det er det. Jeg skriver. Det er det. Mit følelsesliv er forholdsvist ensformigt, det i en sådan grad at jeg af og til finder det nødvendigt at pine mig selv lidt. Føles som ren medicin. Når bare der ikke er for meget af det kan det ligefrem yde kroppen ekstraordninær gavn. Er jeg sikker på en psykolog også ville have sagt.

Påskeferie i slutningen af den her uge. Skal til hovedstaden og spendere den halve uge på tiltrængt sammenvær med den ene af mine to storebrødre. Og inden da skal jeg være sammen med en usædvanligt dejlig skabning som jeg har kendt i kort tid, men allerede føler en hel del for. Måske dette resulterer i en uhæmmet druktur? Under alle omstændigheder, jeg glæder mig til begge dele :)

Savner jer allesammen. Kan mærke der er noget stort i luften. Del det med mig fra hvor I end er. Bær min sorg. Bliv smittet af min glæde.

Jeg lukker nu øjnene og erkender at jeg, når sandheden skal frem, faktisk bare er et ordinært, raskt og på sin vis lykkeligt ungt menneske. Det har jeg det på alle måder godt med.

fredag den 8. april 2011

Melankoli. Eller bare tænksomhed...

Hmm. Jeg fyldte et nyt år idag. Vil ikke skrive hvilket, jeg kører som sagt denne her lidt usmagelige stil som blandt andet indikerer at du ikke ved hvem jeg er ;)

Så altså, nu er jeg ældre. Jeg er mere moden, velovervejet, fornuftig, mentalt stærk og så videre end igår. Det ER faktisk sandt! I løbet af den her uge er der tilfældigvis sket begivenheder som har vist sig afgørende for min nuværende opfattelse af mig selv, dermed er jeg nu også på vej videre. I livet, i min personlige udvikling. Hæh. Fuck. Hæh. Tak. Hæh. Skrid. Hæh. Elsker alt.

Det er fredag. Jeg skal intet. Familiefrokost imorgen. Må jo fejres på et eller andet plan, men lægger ikke skjul på at jeg har forsøgt at holde det så neddysset som muligt. Havde også to fine, dejlige venner med hjem her til eftermiddag, det var hyggeligt og enkelt, vi spiste lagkage, de gav mig en "godtekasse" fuld af dejlige og personligt udvalgte herligheder i gave. Tak skal I have for gaver og hyggelige timer, jeg savner jer allerede!

Vil du vide hvad jeg ønsker mig? En ensom tosomhed! Folk der er alene synes de mangler nogen eller noget, folk der er sammen med nogen længes efter det større i livet de håber på er lige rundt om hjørnet, folk der er i et fast parforhold synes af den ene eller anden grund at de selv og deres partnere er "sammen hver for sig". Hvorfor så ikke være hver for sig sammen? Dele sin ensomhed. Lyder som en gylden middelvej. Nu blev det lidt til en opremsning af klichéer, fred være med det. Du ved hvad jeg mener, forhåbentligt.

Jeg har en stor, svulstig sommerfugl inden i mig, den vil gerne ud, det er et udmærket tidspunkt nu med sol og varme og blæst og storm. Den vil flyve. Den vil gøre det jeg ikke er i stand til.

Den her blog...stinker! Den bærer med stolthed en let lugt af lort som KG ville have udtrykt det (tak for denne inspirerende vending, brug den :))

Jeg kan egentlig godt lide det her. Sekundet. Lige nu! Vil gemme det i mig og forhåbentligt kan jeg så huske det om 20 år.

Skyerne svulmer.

Vær sød at gå ud og fest for to i aften, for jeg hverken kan eller vil, og der er ligesom nødt til at opretholdes en vis balancegang i kosmos. Bare fuck et eller andet op.

Jeg kysser din fod. PLH.

Hvad sker der i verden?

Jeg har en ven, KG, som i øjeblikket sidder og betvivler hvorvidt det er okay at gå sin skoles principgrundlag på klingen. Hun tvivler. Hun tvivler meget. Hun tvivler yderligere. Vi lever hårdt som flippere, vores gang på denne skole kræver sin passion for og villighed til at skille sig ud. Vi tvinges ud i idealistiske ekstremer. Men - det er faktisk fint nok!

Jeg aner ikke hvad der sker i verden. Jeg sidder bare her. Ser aldrig nyheder. Følger ikke med i den globale gøren og laden. Overvejer på nuværende tidspunkt hvad jeg vil og skal. Åh ja. Fremtid... Det er smukt at vi har så mange muligheder. Det er endnu smukkere at så mange af os vælger at skide det et langt stykke. Dem der hverken vælger til eller fra...jeg føler med dem. 

Jeg gad godt være et andet sted end nu. Og nu gad jeg godt være det første sted. Og nu er et nyt øjeblik allerede indtruffet. Spilder min tid her. Farvel.

mandag den 4. april 2011

...

Savner mange mennesker. Ved bare ikke hvem de er. Har måske ikke mødt dem endnu...

lørdag den 2. april 2011

Dette indlæg fortjener ikke en unik, historiefortællende overskrift!

Okay, for nu at være ærlig har jeg lige brugt et par minutter på at tjekke et par blogs hist og her..og desværre, ikke én fangede umiddelbart min interesse. Shit. Fuck. Lort. Men det kan i store træk betyde to ting; enten har jeg svært ved at sætte mig ind i andres sindstilstand og måde at udtrykke denne på, eller så er jeg, surprise, lige nummeret sejere end den gennemsnitlige blogskribent. Sidstnævnte ville jo klart være til størst gavn for min selvfølelse, på den anden side pissekedeligt at gå rundt og være personlighedsfuldendt og ikke have nogen at dele det med. Jeg kender mange seje mennesker. Jeg elsker mine venner og kan se det smukke i hver enkel af dem. Jeg bruger meget tid på at betragte det enkelte individ, aflæse dets udtryk og danne mig mulige forestillinger om det dybere i dets indre. Så forstå mig dog! Her kommer min ene forælder, jeg tror nok det var den kvindelige, ind og forlanger at jeg går ned og handler pronto. Har sgu da ikke brug for mad. Fuck, hvor jeg ikke gider. Giv mig noget coke. Jeg betaler med afskårne filmstjernelemmer.

Nå, hvad så nu? Det store fællesrum vi alle deler er fyldt til randen med bræk og skyllemiddel, luften er tæt og hed, her er ingen forståelse og respekt tilbage. Frirum. Er frihed en relativ størrelse? Har konstant lyst til på den ene eller anden måde at begrænse mig selv, føler jeg fortjener at ligge begravet i lektier og huslige pligter. Motiveres ved egen tvang til at fordybe mig i litteratur jeg faktisk kan bruge til noget. Udfordrer mig selv til at gå længere ture, tage kolde styrtebade, være afholdende overfor smøger og alkohol, begrænse mine behov for konstant at overfuse folk både verbalt og fysisk. Kæmper stadig med nodelæsningen, jeg VIL lære det shit! Og det bedste af det hele er når noget som helst af det lykkes. Sejren, trofæet, der i næsten karikeret billede (be)viser hvor fucking sej og mentalt stærk jeg er. At jeg fandme kan gå det meste igennem og komme forbedret ud på den anden side. Vil verden mon se mig en dag? Selvom jeg nu faktisk ynder at være lidt anonym. Slet ikke noget galt i at bevare beskedenheden ved at du ikke aner en kæft om hvem og hvad jeg er. Måske gør det dig ligefrem mere nysgerrig og imponeret.

Hey forresten, jeg er et jordnært menneske og har begge ben solidt plantet på gulvet, bortset fra at jeg lige nu ligger med fødderne oppe, dette giver mulighed for at forholde sig i en arrogant og tilbagelænet kropsposition. Skyd mig :)

Faldt lige over et digt hvis halvfanatiske sprog jeg syntes at kunne relatere til eget forkvaklede verdensbillede.

På hemsen:

Vi er ét sind af ungdom og renhed
på vej mod det tilsølede

Undervejs mens vi lå her
drejede Jorden videre
og for en tid glemte vi hvad den består af

Knasterne i loftet,
fluerne i vinduet,
tætheden af åndedræt,
den lette tåge af røg
Hvornår vil duften af regn nå vinduet?

Vi tager pis på Ejersbo,
vor helt Dan Turèll reduceres til et folkeeje
Og fuglen udenfor kvidrer med,
dens unge kastes nu ud i sit forår
Blomsten gror

Det pubetære kraftværk i aktion
En syden i kakkelovnen
samt tåger af sort røg
Gift hældes i udviklingen,
vi forpestes og nedkoges
for så atter at rejse os som blanke birke

En tur i skoven
på rejse over sø, land og socialt vanvid
Vi leger som hvalpe,
flokkes om det nye,
omdanner det sete til en egen opdagelse

Individualismen forfalder,
vi er fyldte tønder
Lugten af vor kroppes sekreter
smøres til i masseproduktion
Følelseslivet er på stand by
Vi integrerer godtfolket,
forsamlingen er utæmmelig
Møllene åd min sovepose