fredag den 30. september 2011

Syge oplevelser i Aarhus midtby.

Jeg er sgu en del af festen nu! Mit liv er kun lige begyndt, huhej, har alt for meget tid endnu. Jeg går ikke i traditionel skole. Jeg har ikke lektier. Jeg kan ikke få en akademisk uddannelse, medmindre jeg vælger at tage mig sammen til at ad omveje atter sno mig ind i den lige vej gennem uddannelsessystemet. Who cares!

Skal jeg tage i gymnasiet næste år?
Skal jeg nærstudere alskens aviser i et forsøg på at kvalificere mig til journalisthøjskolen?
Skal jeg udelukkende beskæftige mig med det jeg kan lide at lave?
Skal jeg bare fucke det hele op og bo i en opgang?

torsdag den 29. september 2011

Slikker gulvet rent for rester af eventuelle spytslikkeres udskejelser,

men det kan vise sig at være en anelse svært når ikke man kender en spytslikkers ansigt,
og hvorfor i det hele taget forsøge,
for skal der ikke være plads til alle,
og i hvertfald skal vor efterfølgende generationer jo have noget at afskye.

Fire ord til mig selv: Du kan sgu stadig!

tirsdag den 27. september 2011

En opsummering over september:

1. Jeg har været til samtale med en ungdomsuddannelsesvejleder i et ungdomsuddannnelsesvejledningscenter.
2. Jeg er droppet ud af skolen.
3. Jeg har, samme dag som jeg wavede goodbye til skolen, set en motherfucker syg film, tjek mit indlæg om KF!
4. Jeg har fået et par Doc Martens (uhuhuh, og jeg har STADIG ikk haft dem på udendørs).
5. Jeg er startet på gøglerskolen, i daglig tale gøgleren. (Hvis du har en fordom om produktionsskoler og de folk der færdes på dem, så lad være med at google den) :)
6. Jeg er som følge af min start på gøgleren blevet interesseret i akrobatik. Shit, jeg må se at få trænet min balance :(
7. Tjaeh..jeg har vel fundet ud af at jeg måske i det hele taget ikke er helt som jeg troede, uhauha, især DM-støvlerne har bare forandret hele min skæbneretning.

Okay, jeg ta'r det lige roligt!

Værk der emmer af lyrik og musikalitet!

søndag den 25. september 2011

Tidevandsbølgen Doc Martens!

Ja, så skete det! Nu har jeg også anskaffet mig et sort par af de kære støvler - 499,- i Bilka, hvilket er noget billigere end hvad jeg ellers har set dem koste. Jeg har ikke haft dem på udendørs endnu, - det er ikke til at sige hvorfor, men jeg føler de er for fine. Har vel i virkeligheden bare, i alle de år og måneder jeg har ledt efter og tænkt på at købe et par, fattet en slags perverteret forkærlighed for de lysebrune, absurd tykke og groft udseende såler, og finder nu derfor disse alt for værdige til at betræde den jord og asfalt som almindeligt dødelige færdes på.

For mig var de virkelig en fristelse der ikke skulle modstås. Normalt ville jeg have brugt en femhundredemand på tifemten trøjer eller par bukser i en genbrugsbutik. Og sidste gang jeg købte et par sko var vist i maj, mine brune læderconverse der på nuværende tidspunkt er møgbeskidte og lugter tvivlsomt.

Nå, men det her blogindlæg skulle egentlig handle om den vedvarende trend det er at gå i DM-støvler. Min mor påstår hun havde et par da hun var på min alder, og det er da alligevel en snes år siden!

På flere online skoshops har jeg læst beskrivelser der siger at DM-støvler er "for folk der er unikke og gerne vil udtrykke en unik stil". Jeg ved nu snart ikke. Kan noget være unikt når horder af gamle som unge har det? Støvlerne har jo helt sikkert i sin tid (og med det mener jeg dengang de kom på markedet!) været et beklædningsikon for en unik, måske til og med revolutionær stil, men når deres popularitet så fortsætter i flere årtier, og tilstrækkeligt mange går i dem, bliver de vel snarere et folkeeje end noget unikt. I hvert fald er jeg, som så mange andre, helt vild med det tunge, robuste udseende, men det er snarere fordi 1) de sikkert holder for evigt hvis man passer godt på dem, og 2) de er unisex og kan i det hele taget bare sættes sammen med det meste tøj, selv en tøset kjole, at jeg har købt dem. Og de er måske i sig selv en unik beklædningsgenstand, men man kan vel, nu bliver det rigtig klichéagtigt, for pokker ikke købe sig til stil og unikhed?

Doggy Martens ftw

fredag den 23. september 2011

KF is somebody I used to know and still know very well!

Og KF er stadig elskelig. Hele verden er elskelig, og KF repræsenterer en stor del af skønheden i denne verden, sin egen skønhed. KF og jeg er LIKE THIS (sidder med fuckfingeren krydset over pegefingeren), og sådan er det bare!

- Ovenstående skrev jeg desværre for nogle gode timer siden, da verden stadig var grøn og ren. Nu har KF og jeg i mellemtiden gennemlevet et 150 minutter langt helvede i en biograf kaldet Øst for paradis.

En film. En film der hedder HUDEN JEG BOR I! Der var premiere her i aftes..og fy for satan. Jeg er betaget, fascineret, frastødt, forkvalmt. Kan aldrig nogensinde igen komme til at synes at kønsidentitetsforvirring og seksuel akt er noget smukt her i livet. Jeg fortæller ikke hvorfor. Du må selv se filmen, og du skal ikk' komme og sige jeg ikk' advarede dig!

Føj.

Ja, jeg har været sammen med søde KF idag, hvis ikke du før har fattet det, så er det en person jeg KLIKKER meget godt med! Kom ind i mit liv for to og et halvt år siden, og det har kun udviklet sig i den smukke retning. Der er da stadig noget rent her i livet, noget der ikke er plaget af psykiske filipenser! Men ærligt talt..fy for satan igen!

Du skal ikke se den. Du SKAL ikke se den. Meget brandfarligt kunstprodukt. I nat kan mit liv aldrig blive normalt igen. Har kun skingrende vanvid på lystavlen.

KF er østjyllænder, ikke så højreorienteret som man kunne frygte, og utroligt sød, især når angsten for føromtalte brandfarlige kunstprodukt sætter ind i biograf Øst for paradis :)

Nårh ja, og idag gik jeg ud af skolen, eller vil nok foretrække at kalde det en fremskyndet dimission. Jeg skal ind og have min andel af rulleture på en kolbøttefabrik nu, føler virkelig også det er min tur til dét! Vil udtale mig yderligere om nogle dage.

Har ikke så meget andet at sige nu, end at du skal gå ind og få bestilt billet til det brandfarlige kunstprodukt, så du kan få det ligeså dårligt som jeg har det lige nu, efterfølgende kan du eventuelt terapeutisere dig selv med den her sang! Ja, der findes altså både mærkværdig, banal, fantastisk, dybsindig og afskyelig kunst, få nu smagt på det hele, siger jeg bare.

Med kærlig hilsen!

tirsdag den 20. september 2011

Kære dagbog,

jeg føler jeg er lidt på vej ud på et sidespor, og jeg kan ikke reddes fordi jeg netop i går barrikaderede mig for omverdenen, og hvem gider måske komme luntende tilbage og tabe ansigt ved indrømmelsen af alligevel ikke at være stærk nok alene, det holder jo ikke en meter, og jeg magter bare ikke at ringe til Peter, for han er i bunden af mit hakkeordensbarometer! Fuck nu også det, klokken er næsten lidt i ti, der venter mig en hed seng, night o'joy!!

KF, du ser sikkert ikke det her, men jeg kontakter dig per mobil i morgen :)

fredag den 16. september 2011

Det startede med at jeg blev født, og det sluttede i går og i dag og i morgen og for altid, og jeg er her sådan set endnu, men hvad betyder det og hvorfor, og hey, stik mig lige en god grund eller to til at jeg sidder HER hvor jeg er!

Fuck nu det pis, mand!

Okay, kort og godt fortalt, så er der bare lige verdenshistoriens største revne i min computerskærm, jeg hader at sige det, jeg kan næsten ikke presse det ud, en sådan kliché har en drabseffekt på min alt for unikke personlighed, men FUCK my LIFE!

Et voksenliv til salg?

Er træt af at være barn. Er træt af at være under 18 og ikke blive regnet for noget. Hallo, jeg er rastløs, hallohallohallo, jeg vil også være dekadent og vulgær og grim og skummel og bestemme over andre, yngre mennesker! Min tur nu.

Jeg tager ja-hatten på.

Ting er i den grad ved at ske, ja, jeg ER klar til at tage imod dem, ja, jeg søger indad og samler alt jeg kan præstere af mod og appetit på livet, ja, jeg ser gode og dårlige film for at finde inspiration til mit eget liv, ja, jeg overvejer hvordan jeg skal vise verden hvem jeg er og hvad jeg kan, ja, jeg er normal, ja, jeg er en fucking original, ja, jeg er ved at gå en smule i spåner, hvem/hvad kan hele mig igen, ar don nåw!

Fred i verden. Ja til nye udfordringer, væk med det ubrugelige, fortiden er en uselvstændig klump i min hånd, jeg kan gøre hvad jeg vil med den.