... så jeg valgte midlertidigt at mutere til en halvabe, også kaldt en mand, bare for en stund. Det var fandme svært! Jeg er stadigvæk lidt øm efter operationen. Muskelspillet er efterhånden ikke let at overse. Nogen har lagt en mursten på hver af mine skuldre, og når jeg går støder mine lår mod noget der hænger og slasker. Synes i det hele taget der er for meget kød på mig. Og jeg kan vist også godt glemme at synge i pigekoret fremover, trods det at jeg er alt. I øvrigt venter en kæmpe regning som jeg muligvis blir nødt til at finansiere ad ikke helt moralsk korrekte omveje, og jeg er jagtet af politiet, Lars Løkke (ikke lykke), russiske mafiabozzez, samtlige europæiske efterretningstjenester samt selve den danske regent og dennes ægtemand, der som vi alle ved har det svært med blot at være prins (hvilket jeg aldrig har forstået, der er vel som sådan ingen magtforskel?). Alting synes lidt fucked, men jeg er egentlig stolt af at være genstand for så megen national og international opmærksomhed. Alle vil sgu bare have en bid af mig nu. Det ville ingen da jeg stadig bare var et menneske. Hvad så hvis jeg mister en finger, en frihed eller retten til alle titler? Fuck da det. Der er nemlig ét der ikke har ændret sig efter mit dramatiske tilværelsessving: alt af betydning er i kærlighedens vold. Ja. Så pis med alt andet!
Applaus, tak.
Applaus, tak.
queer?
SvarSlet