lørdag den 2. april 2011

Faldt lige over et digt hvis halvfanatiske sprog jeg syntes at kunne relatere til eget forkvaklede verdensbillede.

På hemsen:

Vi er ét sind af ungdom og renhed
på vej mod det tilsølede

Undervejs mens vi lå her
drejede Jorden videre
og for en tid glemte vi hvad den består af

Knasterne i loftet,
fluerne i vinduet,
tætheden af åndedræt,
den lette tåge af røg
Hvornår vil duften af regn nå vinduet?

Vi tager pis på Ejersbo,
vor helt Dan Turèll reduceres til et folkeeje
Og fuglen udenfor kvidrer med,
dens unge kastes nu ud i sit forår
Blomsten gror

Det pubetære kraftværk i aktion
En syden i kakkelovnen
samt tåger af sort røg
Gift hældes i udviklingen,
vi forpestes og nedkoges
for så atter at rejse os som blanke birke

En tur i skoven
på rejse over sø, land og socialt vanvid
Vi leger som hvalpe,
flokkes om det nye,
omdanner det sete til en egen opdagelse

Individualismen forfalder,
vi er fyldte tønder
Lugten af vor kroppes sekreter
smøres til i masseproduktion
Følelseslivet er på stand by
Vi integrerer godtfolket,
forsamlingen er utæmmelig
Møllene åd min sovepose

Ingen kommentarer:

Send en kommentar