Altså, det er jo kønt at se på, det er nødvendigt for alle organismer og eksistenser, det klarer op i sindet, det varmer i nakken..men altså, fuck. Jeg kan egentlig ikke lide det i alt for store mængder. Er personligt vild med storm, regn, sne und so weiter. Og jeg synes altså godt det kan blive for meget med al den lalleglæde der automatisk opstår alle vegne. Det er ligesom ikke ægte følelser. Min opfordring er at du nu, uanset tid og sted, går ud og kaster dig spontant omkuld i en bunke blade eller på en græsplæne. Hvis du pt befinder dig i midtbyen ligesom mig, så bare gå ud og kig på nogle stjerner mens det endnu er mørkt, og hvis der ikke er nogen stjerner må du nøjes med gadelygter. Det er altså bare et råd til hvordan man kan komme ind og mærke sig selv. Hvem gider være en festabe på fuldtid? Ikke mig!!
Hører i øvrigt også noget meget smukt musik lige nu. Det prikker dybt ind. Har efterhånden ikke digtet i hundrede år, dyrker ikke en bestemt slags musik, mine kreative udfoldelser er faktisk nogenlunde lig nul. Vil nok bruge en af de nærmeste dage på at tage på et eller andet kunstmuseum. Har forresten lige været i biffen og se Welcome to the Rileys. En udmærket film, lidt underspillet, men med humoristiske dialoger og rørende karakterer.
Brrrrh, fik lige en kuldegysning. Det er selvfølgelig også voldsomt pirrende, det jeg sidder og skriver lige nu. Vil egentlig gerne sove, hmm, klokken er alligevel kun halv to. Svinger faktisk utroligt meget mellem at være a- og b-menneske for tiden. Fuck, jeg hader udtrykket "bomben", hvem opfandt det?
ZzzzzZz...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar