mandag den 11. april 2011

Kedeligt indlæg om mig selv, den uidentificerbare tændstikmand.

Det er mandag, og uden at kede mig har jeg en følelse af at tilværelsen og tiden står ufatteligt stille. Vejret er smukt og jævnligt varmt nu. Vi er alle i forår...

Der sker ikke så meget. Jeg går i skole. Det er det. Jeg skriver. Det er det. Mit følelsesliv er forholdsvist ensformigt, det i en sådan grad at jeg af og til finder det nødvendigt at pine mig selv lidt. Føles som ren medicin. Når bare der ikke er for meget af det kan det ligefrem yde kroppen ekstraordninær gavn. Er jeg sikker på en psykolog også ville have sagt.

Påskeferie i slutningen af den her uge. Skal til hovedstaden og spendere den halve uge på tiltrængt sammenvær med den ene af mine to storebrødre. Og inden da skal jeg være sammen med en usædvanligt dejlig skabning som jeg har kendt i kort tid, men allerede føler en hel del for. Måske dette resulterer i en uhæmmet druktur? Under alle omstændigheder, jeg glæder mig til begge dele :)

Savner jer allesammen. Kan mærke der er noget stort i luften. Del det med mig fra hvor I end er. Bær min sorg. Bliv smittet af min glæde.

Jeg lukker nu øjnene og erkender at jeg, når sandheden skal frem, faktisk bare er et ordinært, raskt og på sin vis lykkeligt ungt menneske. Det har jeg det på alle måder godt med.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar