Ingen trang til at vise sympati herfra.

Du ved godt hvad jeg hentyder til. Blå-hvid-rød bliver din ledetråd, hvis ikke.

Læg specielt mærke til ordet vise. Jeg taler på ingen måde om at være, men om at vise hvad man tror man skal være.

Gider ikke engang tale mere om det. Verden er nu engang gået hen og blevet for visuel. Apropos dette, skal jeg til forundersøgelse for et plastisk indgreb i morgen. Det er på tide jeg gør noget godt for mig selv. Er ikke sikker på jeg tør, men forundersøgelsen var gratis - end of discussion. Folk er så meget imod, og ærligt talt kan jeg ikke love, at det ikke kun gør hele miseren en smule mere interessant at gennemføre. Jeg ved ikke hvordan det er kommet dertil, at mit bud på at gøre noget godt for sig selv er at lade sig skære i som en bloddryppende oksesteg. Føler mig dog sikker på idéen kulminerede her til aften, da jeg læste en kryptisk besked, der antydede at min elskede måske skal være forælder til en andens barn ... Tiden gik virkelig i stå dér. Død som en krop på et operationsbord eller i et slagtehus. Det er ikke engang fordi det er min elskede mere. Men tiden har bare levet livet så vildt inden den døde, at den til sidst gik hen og jagtede sin egen hale ganske som en hund, and thus past became present. Tid og liv udelukker på en eller anden måde hinanden. Jeg er for træt til at forsøge at regne ud hvorfor, men jeg ved det er sandt. Faktisk tror jeg endda de gør det på flere måder.

Jeg har ikke noget liv lige nu, og dog er jeg lige præcis nu presserende nødt til at tage beslutninger som om jeg havde. Det er fandme uretfærdigt! Jeg hader struktur rutkurts - ingen grund til det ikke også skal gælde rækkefølge i bogstaver.

Gift ved første blik er virkelig et livsbekræftende tv-program, men jeg ved ikke hvorfor. Jeg har lyst til at tilmelde mig næste sæson bare for at pisse konceptet op og ned ad ryggen - for så at indse det faktisk ville give mig noget at miste - for så at have blot endnu en grund til at holde fast i planen. Men det, der imponerer mig ved programmet, er de medvirkendes evne til uden tøven at vaske tavlen ren, eller i hvert fald at have en intention om det. Er der ikke en eneste af deres hjerneceller, der fortsat drømmer om at finde tilbage til barndomskæresten, eller måske bare, hmm, gerne selv vil planlægge deres kærlighedsliv? Èn af de medvirkende eksperter, som jeg for øvrigt er så vild med, fordi dét at to og to giver fire gør, at kærlighed kun ville være et spørgsmål om hvorvidt begge parter er et total, hvis det stod til ham, han påstår, at arrangerede og selvvalgte ægteskaber i mange tilfælde ender med at være lige lykkelige, hvis ikke endda førstnævnte scorer højere. Det lyder som en and, men det giver mig stadig en bittelille følelse af man skulle være blevet i Indien for snart fire år siden. Hvis da ikke deres teknologi har gjort, at de i mellemtiden er gået hen og blevet tiptop moderne derovre - helt fri for tvang og kastesystem og korruption og grønne linser. Kan man godt høre jeg vitterligt ikke følger med i noget som helst out there? Dét at jeg kan skrive to linjer om disse dages varmeste brændpunkt, og to spalter om henholdsvist en livskrise og et tv-program, siger vist det hele.

Jeg er done. Vil begynde at skrive mine nytårsforsætter. L.O.C vil max indgå i fire af dem, for så pæn er han altså heller ikke ...

Det menneskelige økosystem

Dem der giver piver
Dem der har ta'r
Dem der får formår
at synke år for år

Jeg hader ikke Mærsk, han er død
og jeg hader ikke Robert Nielsen
men tvivl kan der vist ej være om
de kunne/kan gøre mere for sig selv
og den storslåede organisme de blot er et blodlegeme i
Kan ikke huske om det er det røde eller hvide der er destruktivt
hvis nogen
Rød og hvid, flækker af grin,
Mon Dannebrog er tatoveret i kusserne på Pia K og T Dahl
T Dahl steak

Er færdig med at rappe/poetry slamme nu, for resten kan kun siges med min vanlige tørre fortællestil. Tankerne hvirvler rundt! Jeg er ikke særlig gammel, men E's energi, entusiasme og eskapisme rækker ikke til kampgejst, til at ville kæmpe imod og omstyrte et nazistisk folkestyre. E er evolutionær og excentrisk. E elsker. E magter ikke at være ellevild i gader og stræder. E læser e-bøger, fordi selv de 700 m ned til biblioteket er blevet for ufredelige.

Jeg vil gerne uddybe Mærsk og Dovne Roberts tilstedeværelse i mit slam. Jeg har vidst i nogle år nu, at blå blok ikke holder, og at rød blok ikke holder. Jeg så Lars og Helle tage det væk i deres tredje duel. Det blev sagt og bekræftet, at man som nytilkommen i det her samfund kan ufortjene en halv million om året ved bare at være til, fylde og forbruge. At bruge 500 millioner om året på en familie, hvis blå blod ikke engang er set med vores egne øjne, det er meget, JO, men hvis vi nu overvejer at forestille os, at det er plausibelt at mere end 1000 af de ufortjenende findes derude, for eksempel 1001, ja, så har de tilsammen slået selv rigets dyreste familie. Det er altsammen en ligning med et facit, der hedder hr og fru Danmarks had til lille sorte Sambo.

Det tragiske er, at de nytilkomne ikke aktivt har valgt at være så dyre i drift. Og hvis de havde vidst, hvor meget der i frustration ville blive sparket nedad på dem, og i sidste ende stemt for deres returbillet, ja, så havde de nok helt frabedt sig det!

Jeg skal ikke sammenligne vores midterbløde socialdemokratisme med jernhård stalinisme. Men hvis sidstnævnte fik samfundets bundere til at æde hinanden af sult, og førstnævnte er godt i gang med at få ditto til at æde hinanden af misundelse over statsgiven kapital (kapital, ja, for størst er nu engang investeringen i mennesket), så er det måske bare ved at være tid til ikke at se rødt. Og dér er vi så nu. Danskere har nu engang altid formået at være med på beatet - kun slået af newyorkere, selvfølgelig.

Blå blok vil køre den blå planet i sænk. Rød blok respekterer imidlertid verdenshavenes økosystemer, men har til gengæld alle intentioner om at ødelægge det menneskelige af slagsen. Så hvad skal man stille op, og hvad blev det springende punkt i stemmeboksen? Jeg valgte at stemme grønt, og det er ikke fortrudt; grøn blok vil være en niche i mange år fremover, men det passer nok meget godt til mit evolutionære jeg. Men lilla blok, et sammensurium af idioti og idioti, ville klart være en hurtigere og mere effektiv vej frem - siger man ikke, at minus og minus giver plus?

Uanset hvad er der grund til at være bekymret. Og det vil der altid være. At bekymre sig om forandringer, og samtidig ønske dem hele tiden, er nu engang homo sapiens' lod i livet. Fred og harmoni er for hippier! Og selv de har farverige krige i deres sind, når bare miljøet i skovbundene er det rigtige.

Jeg kan ikke lide jyder, der skælder mig ud.

I ved, den dér slags, der bare ikke lige blev pudset ordentligt med sandpapir, hvis man kan sige det sådan. De kigger formanende og vredt på én det ene øjeblik, og de ni andre øjeblikke tonser de bare dauda' i deres egne retarderede, små liv. Værtshusbesøg er per definition overrepræsenterede i deres dagligdag, og i disse stunder står de ikke tilbage for at skide etikette som lov et ikke undseligt stykke. Deres undskyldning til alle tider er, at der ikke er så meget pis med dem. Af samme grund går de forrest i borgernes verbale hug mod politikerne, for DEM er der jo meget pis med !!! De stemmer Venstre, Socialdemokraterne eller DF. I sidste ende foretrækker de nemlig, som de hårde hunde de er, at være blødt pakket ind i midten, men er der noget, der alligevel kan få dem op af stolen, er det de mange sorte samboer, der kommer og tager deres penge - ja, DERES penge, for man har fandme ret til at drikke og slås sit liv og sin duelighed væk! Men så er der altså også de af dem, som er så allergiske overfor føromtalte pis, at de skider hul i det lidt de kan gøre for at komme det til livs. Og det er måske i virkeligheden meget godt, for ikke at sige sundt for resten af befolkningen, at disse pusseløjerlige størrelser lader magtsedlen blive hjemme på sofabordet. 9 - 20 er også lige tidsrummet for deres standard skønhedssøvn mellem to vilde natmorgener i byen, og at brevstemme, tssssk, jaja, den er god med dig, DU SKAL IKKE KOMME OG FORTÆLLE MIG det kan lade sig gøre i virkeligheden.

Jeg er jyde af blod og hjerte, men bliver det kort sagt aldrig af sind. Det forhindrer mig dog ikke i at stå forrest som angriber i den evige sport, der hedder Jyder vs. Københavnere. Men mine nedladende, stereotype betragtninger af sidstnævnte må lige blive en anden gang.

Jeg troede jeg havde fundet hjem ...

... men så viste der sig bare at være ligeså grimt og håbløst. Jeg taler selvfølgelig om mit nu førhenværende politiske ståsted - kan man overhovedet andet, når det lige om snart er første gang man har lov at medbestemme rolle- og ikke mindst aktørlisten i det absurd absurde og liiiiidt for lange teaterstykke, som en folketingsperiode er.

Jeg æder tzatziki uden noget til, selvom jeg officielt er pesceganer - min egen lille madreligionshybrid, som tillader mig at nyde havets mirakler som pescetaren, men forpligter mig til at undgå æg og mælk som veganeren. Er regler ikke til for at brydes, og løfter til sig selv og sin omverden endnu mere ??? HOLD KÆFT, HVOR KAN JEG BARE MÆRKE DEN RADIOAKTIVE NEGATIVITET (RADIOAKNEGATIVITET ???) KNITRE I MIT FUCKING INDRE. Ser I (du?), jeg troede jeg var holdt op med at være apolitisk - jeg troede fucking langt om længe mit stille, og ikke mindst stillestående oprør kunne få en ende. Jeg troede jeg havde set lyset, og at det hed Alternativet. Men nej! Enhedslisten kalder sig de rød-grønne, og Alternativet kalder sig de grønne med det bedste fra ultrarød (EL) og ultrablå (LA) verden. Jeg ser bare intet af sidstnævnte i dem. Jeg ser derimod Tohedslisten. Jeg ser leflen for os såkaldt svage i samfundet - og skal ikke begynde at snakke på andre svage i samfundets vegne, men personligt har jeg det fint, og hverken lyst til at blive leflet for eller være ynket. Jeg ser for meget fantasme, og for lidt realisme. Og jeg hører en barnagtig og lidt for velkendt retorik, hvor spørgsmål besvares med spørgsmål:
Q: Hvorskalpengenetilvedvarendeenergiognedskæringafarbejdstimerkommefra?
A/Q: Hvorskalressourcernetilvedvarendeoverforbrugognedskæringafmenneskeligmoralekommefra?

JEG TROEDE I VAR ANDERLEDES !!! So I guess it's official: Verden er død, Borgen fortabt, min apati genoplivet. Det var sgu også bare for godt til at være sandt.

Jeg orker ikke engang at forklare hvorfor jeg er herinde igen. Begyndte på en dårlig undskyldning for det et langt indlæg om det, men kræfterne er sluppet op, fordi de igen ikke har noget at være her for.

Punktum punktum punktum

Post scriptum: Hvis de højere magter findes, så please, giv mig et tegn til hvad jeg skal gøre - sælge min stemme, eller smide mit valgkort til papirgenbrug? Begge vil til hver en tid gøre en større forskel end at stemme blankt!

Det bedste citat fra dansk film nogensinde: Mea vulva mea maxima vulva.

Hvem fanden læser min blog ???

Jeg har næsten lyst til at skrive hej verden, for skal man tro bloggens indstillinger, er "verden" en ret præcis målestok for, hvor eksponeret den egentlig er. Ja, jeg overdriver selvfølgelig, men altså, 73 sidevisninger i februar og 33 i marts, selvom det er to et halvt år siden jeg har skrevet et ord herinde - hvad fuck sker der ??? Min veninde G mindede mig nådesløst om min elektroniske fortid for få dage siden, og jeg skal da love for det blev starten på en lang og tung travetur nedad Memory Lane! Følte mig mest af alle som Kirsten Dunst i Melancholia - mine fødder sank dybt i muld ved hvert eneste drøje skridt.

Med fare for at virke uhøflig og kontrollerende - HVEM FANDEN LÆSER DET HER GAMLE SKIDT? Hvem er I, og hvordan fandt I dog herind :-) Tillad mig at påpege, at jeg aldrig har henvist hertil i det offentlige internetrum. Jeg har aldrig benyttet mig af muligheden for at tilplastre for eksempel min Facebook i links - da jeg ikke kan se hvad mine fåtallige cyberspacevenner skal med mit tankebræk, og jeg i det hele taget aldrig som sådan har forbundet dette medie med min øvrige person på internettet, hvorfor jeg jo også bare kalder mig E, og ligesådan kalder omtalte venner ved deres forbogstav.

Jeg er på ingen måde ked af, at der findes folk der gider. Hvis det virker sådan, skyldes det alene overraskelse. Jeg har ikke selv besøgt bloggen i mindst et år, så de relativt mange sidevisninger fra de sidste to måneder kan ikke engang vise sig at skyldes en narcissistisk trang til selvbekræftelse.

Som det fremgår af ovenstående, er trangen til at tale med store ord og lange, fluekneppende sætninger ingen steder gået hen; pointen med dette indlæg kommer først nu! Hvis der er nogen overhovedet derude, som har lyst til at give sig til kende som læser, fast som ufast, ville intet kunne gøre mig mere glad lige nu. Jeg kan simpelthen ikke tro, at et månedligt gennemsnit på 78 besøg - og hér er der kun tale om hvad der er foregået i de stillestående to og et halvt år - kan tillægges tilfældets magt alene. Vil super gerne vide hvem der dog har brugt sin tid herinde, samt hvilke tanker der eventuelt er gjort om de ord, som ingen brun sæbe var stærk nok til at holde i skak <---- En vittig reference til en børnehavepædagog, som mente ens mund skulle vaskes i brun sæbe, hvis og når den var uvoren. Har aldrig fundet ud af om det er en generel talemåde.

Det skal siges at anonyme henvendelser er meget velkomne! Alt andet ville da også være dobbeltmoralsk af mig, Frk. Super Hemmelige E. Dette "initiativ" har ikke engang behov for bekræftelse som bevæggrund, men snarere ren og skær nysgerrighed. Igen vil jeg uopfordret påpege, at jeg aldrig har gjort reklame på den ene eller syvende måde! Jeg kan, hvis jeg virkelig lægger hovedet i blød, komme i tanke om 13 mennesker, som jeg decideret har vist bloggen til. Den har været som en semihemmelig dagbog for mig, og på det grundlag har jeg skrevet alt, som i virkelig alt, der er faldet mig ind. Det har vel været et eksempel på det klassiske kompleks om, at man gerne vil opdages, bare for at få nogen at sige til, at det vil man i hvert fald ikke! En slags omvendt version af den nok mere velkendte Jeg gider i hvert fald ikke med til den fest jeg ikke er inviteret til - ish.

Det var vist nok for denne gang!! Jeg aner ikke om det hér overhovedet kommer til at være den rigtige skrifttype, når først indlægget er udgivet. Det er hvad der sker, når man kommer uanmeldt tilbage efter næsten en årrække; denne min lille verden, som jeg fredeligt har gået og troet var en niche jeg selv og mine nærmeste alene kendte til, har ikke på nogen måde haft mulighed for at forberede sig på dette comeback, og ligesådan kan jeg ikke andet end chokeres over hvordan den har levet sit eget liv i mit fravær! Vi er vokset fra hinanden, simpelthen - ærligt, så var mit exit en lang og stabil proces, der skete ganske af sig selv; det var aldrig en beslutning der blev taget.

OG SÅ hedder det vist godnat. Kan alle, der er og ikke er, eller ikke vil stå ved de er derude, nyde det sidste døgn af denne ferie. Det kommer til at være ligeså flygtigt som dette liv og dette forår :-)

Jeg vil bo i et hul i jorden.

Jeg har ikke lyst til at jagte lykken, det resulterer alligevel ikke i andet end at man højst sandsynligt bliver gammel før tid... Problemet er bare at jeg føler jeg er indstillet til lykkejagt. Hvordan skal jeg kunne komme ud på den anden side, så jeg kan begynde at leve det virkelige liv? Hvilke værdier skal jeg sætte det som mit mål at ind til? Måske først og fremmest at leve som veganer i en uge, det er et konkret mål. Desværre er der halvandet døgn til, hvor meget kød kan der ikke nå at ryge ned på den tid? Måske skulle jeg tage forskud på det i morgen, hvad siger du til det, Ginger??? Hva', Ginger ? :)

Btw, fra mig til dig <3

   

:(

Har det bare så fucking dårligt med at spise kød :( Det skal være slut nu, helt slut! JEG VIL IKKE VÆRE MORDER LÆNGERE! Og gider heller ikke mæske mig i æg og mejeriprodukter, vil faktisk bare gerne befri mig selv for den animalske dårskab. Men hvordan? Til at starte med vil jeg lave en liste over hvad jeg fortsat kan spise ...

1. Rugbrød (må spørge køkkendamerne fremover om der er mælk i deres rugbrød).
2. Syltetøj.
3. Frugt.
4. Grøntsager.
5. Kartofler, ris, pasta osv.
6. FUCK, KAN IKKE LÆNGERE SPISE LYS CHOKOLADE !!!!!!!!!
7. FUCK, KAN IKKE LÆNGERE SPISE IS !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
8. Smoothie (det er efterhånden pissesjældent vi får det på skolen, så selvom der måske er mælk i, har jeg altså ikke tænkt mig at opgive det).
9. Kage ???????????? Kommer meget an på hvilken slags.
10. Shit, hvad skal jeg spise til morgenmad, oh god, den her blir svær. Det må vel blive rugbrød og gulerødder.

PRINCIPPER FTW.

Cæcilia, jeg tror faktisk det her kan komme til at fungere! Hvis jeg fremover får lyst til konservesmad i tide og utide, kan jeg jo altid tage et glas hele syltede peberfrugter eller soltørrede tomater. Ingen problem ! Og det er jo virkelig et plus at jeg ikke længere kan bruge penge på slik, slik og atter slik, for alt det slik jeg plejer at spise indeholder enten gelatine, mælk, æg eller noget andet forbudt. Desuden er issæsonen ved at være slut, så måske blir det slet ikke så svært at undvære som jeg tror ...

AU REVOIR til shawarma, chokolade, fisk, pizza, chokolade, lakrids, karameller, vingummi, chokolade, samtlige mælkeprodukter, chokolade, is, tærte, chokolade, chokolade osv.

Det skal holde mindst en uge. EN UGE, CÆCILIA !

Fedt!

Er emo fordi


1. festugen er slut :(
2. jeg stadig kan smage tyrkisk spyt i min mund.
3. jeg ikke har nosser til at tage kampen op mod mine skeletter i skabet.
4. jeg ikke har nosser til at snakke med gamle venner.
5. jeg ikke har nosser til at stå ved hvem jeg er.
6. jeg ikke har nosser til at indse at jeg er nos'løs ...
7. Cæcilia drikker chaite.
8. Cæcilia ikke blev glad for min ost x( ;/ :i (btw, det er altså VILDT mærkeligt at den er endt foran en vis blondines dør?)

Det her er en dejligt dyster sang!

Det her er et dejligt dystert værk fra en dejligt dyster udstilling. Lucia med den speedanalytiske sans for kunst drog straks den konklusion at det måtte forestille to udsultede u-landsbørn der havde set sig en anelse bitre på en fastfoodsvælgende amerikaner.

   

Den kolde krig i CYBERSPACE part III

Er sgu ved at være lidt udmattet af det her, men en vis rødhåret person tvinger mig til at kæmpe videre ... Besked: Jeg kan faktisk ikke se hvorfor en page ikke skulle klæde dig. Ku' dog godt forestille mig at dit hår ville krølle heftigt hvis det blev klippet kort, og en krøllet page er vel kinda en falsk page? På den anden side, det dér med at fake slår vel efterhånden ikke så hårdt ved din samvittighed, så vant som du er til det ;)

Sigrid sidder ved siden af mig i sin prikkede bluse, hun ser så mægtig sød ud. Og godt nok er hendes hår også farvet, men i og med det kun er striber ser hendes udgroninger naturlige ud :)

Er for træt til det her. Tror lige jeg fik en kugle i den ene nos' fra en af Gingers soldater!

Vild og voldsom weekend i festugens tegn // Den kolde krig i CYPERSPACE part II

Fucked up. Jeg dør en lille smule hver gang jeg ser en ginger, fordi det minder mig om at jeg aldrig fik scoret Ron Weasley aka Rupert Grint. Og dér kan man jo virkelig tale om seriølle surt show ...

Fornemmer lidt at det her (cyberspacekrigen) et godt stykke hen ad vejen er kommet til at handle om Clement Kjersgaard, har så absolut ingen anelse om hvorfor. Nu fortæller jeg lige hvad jeg ved om denne charmerende mellemunge herre. Han har en bachelorgrad fra Oxford University i økonomi, politik og filosofi. Hans hårfarve er så vidt vides naturlig. Ideologier og rejser til udlandet er blot eksempler på hans mange passioner. Han er, og her tror jeg virkelig ikke jeg taler for mig selv, dybt karismatisk og efterhånden lidt af et folkeeje i journalistikkens (overfladiske) verden. Nogen vil måske driste sig til at kalde Clement Kjersgaard en kunstner, for bare fordi man lever af at udfritte folk for oplysninger, samt har en tendens til at fluekneppe ethvert lille hjørne af selv en lidet betydningsfuld sag, skal man vel ikke sættes i bås som værende udelukkende politisk anlagt? Jeg tror faktisk - for det her er jo min blog - jeg hermed vil udråbe det rare menneske til den nye standard for hvad der skal til for at kunne kalde sig selv både politiker og kunstner. TAG DEN, CÆCILIA SKOV! og husk nu din daglige rødbede, ginger :) Og tager lige nogle flere af dine chips ...

En lille liste over hvad jeg lavede i aftes ved festugen (før jeg selv glemmer det):

1. Tog bussen til Nørreport.
2. Gik på bar med Bella (mon den sprøde bartender rent faktisk troede på jeg var 18 ???)
3. Købte billigøl i billig døgnkiosk.
4. Forvandlede mig, stadig i selskab med Bella, til miss Sophie fra Irland. Sagde i alt ca. fem ord på dansk den næste time frem. Flere mennesker, godt nok indkranset i alkoholens smukke virkning, troede rent faktisk på mit britiskengelsk (eller lod de bare som om?)
5. Gik på pizzaria hvor Bella og jeg delte en shawarma (hed han virkelig Martin, han så temmelig ikke-dansk ud? Virkelig flink at sludre med over en halv shawarma, btw.)
6. Gik hen på banegården, og følte mig virkelig som det bedste menneske i verden da jeg, efter at have ålet mig på maven ind under døren til toilettet, spurgte om nogen ville gratis derind før jeg smækkede døren i (sorry, det var ca. tre gange to kroner I gik glip af dér, banegårdspersonale :().
7. Gik rundt på en bunke dødt træ, forvandlet til et stillads, nede ved domkirken. For at det ikke skal være lyv tror jeg kraftedme det skulle forestille et installationskunstværk ("KOM OG SE BYEN OVENFRA"), fy for helvede for en amazonasvoldtægt, siger jeg bare!
8. Mødte på føromtalte bunke dødt træ en rigtig flink fyr, der udover at forære mig en fin lille øl viste sig at have gået på samme skole som jeg, dog før jeg startede der. Sød fyr + sød ven, dem ser jeg nok igen en dag.
9. Bella og jeg gik sammen med smukke venner og bekendte hen til en bus, dvs. vi løb det meste af vejen i den tro at vi ikke kunne nå den.
10. Sad i bussen, som først kørte fra stoppestedet efter cirka en halv time, og snakkede med en rigtig sød dame, godt nok var hun halvirritabel og hendes stemme meget rusten, men smøger og alkohol gør jo sit, og der var i øvrigt ingen, og her mener jeg absolut ingen undskyldning for at holde sig fra disse to brands på en aften som i går!

Der er sikkert enten få eller ingen der kommer til at læse dette, men i fald der er, KOM TIL FESTUGE, DU KAN STADIG NÅ DET !!!

Håber vi ses :)

Den kolde krig i CYPERSPACE part I

Rødhårede personer er ikke til at stole på, hverken de sande eller de falske, eller de sande er måske nogenlunde, hæhæ hæhæhæ (heksegrin).

Eller faktisk er det mest kombi'en af rødt hår og krøller. Krøller = indviklet personlighed, rødt hår = temperament. Farlig cocktail, I'm just sayin'.

Dette er, som overskriften antyder, en krig. En kold krig, for den varer kun til og med næste fredag. Kun to regler: Ikke noget med at afsløre hemmeligheder, og fysisk vold er kun tilladt i et omfang der ikke vil lade sig efterfølgende spor på de medvirkendes udseende.

Jeg kan rigtig godt lide Clement Kjersgaard og sure tæer.
Jeg kan ikke så godt lide traktordæk og udgroninger :))))))))))

Der er forresten ingen præmier og ingen vindere eller tabere i denne krig! Er der nogensinde vindere eller tabere i en krig?

Jeg skal hvile mig nu, det' satme ikke en dans på roser at være i krig !

En lille liste over folkefærd, hvis bestand bør holdes på et harmonisk, uskadeliggørende niveau :)

1. Folk der ikke har indset at bacon er nødvendigt for verden, også selvom de så tilfældigvis ikke selv spiser det.
2. Folk der æder for meget af ikkejagende dyrs mad (måske det ligefrem er dette folkefærd der i sin tid var skyld i  den totale udryddelse af vegetariske dinosaurer?)
3. Folk der tror de er sunde udelukkende fordi de har kvittet velbehaget ved en bøf. Hakkedreng nej tak, softice yes sir!
4. Folk der har dannet sig denne totale vrangforestilling at det kun er slagtedyrenes forhold der kan/bør forbedres.
5. Folk der fremkommer med argumentet om at kødproduktion forårsager enorme CO2-udslip, for så at gå ned i kælderen og starte vaskemaskine og tørretumbler, ind i køkkenet igen og tænde radio og emhætte (der er jo mange der ikke tåler vedvarende hvidløgsstank) og videre ind i stuen og tænde lyskæde, fjernsyn, computer, mobiloplader, air condition, løbebånd, radiator, skildpaddeterrarie, printer, vibrator, respirator und so weiter! 
6. Den her er min yndling: Folk der påstår jeg er født med blodtype 0, blot fordi... ja, har faktisk ikke fattet hvorfor.
7. Folk der bare generelt er dobbeltmoralske, men dette folkefærd er vist for udbredt til at kunne konkretiseres.
8. Folk der er af den mening at jeg lige nu bør tage notater ...
9. Folk der tror jeg er lesbisk.
10. Lærere.
11. Præster.
12. Festivalvagter.
13. Folk der altid taler om deres førhenværende efterskoletid (og C, det er ikke dig jeg taler om, don't worry ;))
14. Folk som jeg, men nu findes der jo heldigvis også kun én mig, og skrev egentlig også mest en nr. 14 for ikke at lege med skæbnen (overtro er den nye sort).

Ellers elsker jeg faktisk alle mennesker, det er ikke for sjov. Og elsker selvfølgelig også principper i næsten enhver forstand, men alt med måde <3

Mosten er for hård.

Jeg vil så gerne være en dygtig og vellidt elev, det vil jeg virkelig! Det er ikke for sjov... Men jeg kan ikke have med at gøre, at skulle sidde og lade som om jeg finder antallet af svin i DK ganske interessant. Og når man sidder ved bagerste bordrække, er det ligesom bare lidt for nemt at stikke høretelefonerne i bærbaren, som det selvfølgelig er helt lovligt at have tændt i timerne, og så skjule ledningen under trøjen. Og min sidemand sidder og læser en artikel om den potentielle trussel af velfærdsstaten, og jeg selv faldt lige over en artikel om Breiviks dom, og selvom Sigur Rós synger 100% fremmedsproget, er det nemmere at forstå dem end læreren. Læreren, ja. Læreren i, ja hvad fanden er det her egentlig for en time, et eller andet naturvidenskabeligt fag omhandlende landbrug. Hvorfor går jeg også kun i 1.g. ..... Jeg føler mig så kejtet. Gør vist tingene ok i engelsk, men det her ... bombombom. Mit hoved er ligeså aktivt som en fodbold ingen sparker til. Vil gerne lave engelsk stil nu. Ville det være i overkanten af hvor meget Olesomerlæreridetherfagpåminskole kan undgå at opdage? Kan ikke lade være med at sidde og shake med benene, og da jeg ikke kan undskylde mig med ADHD, føler jeg mig virkelig som et ueksemplarisk, samfundsressourcenassende stykke menneske. Exclamation mark. Det smukkeste sted i Sigur Rós sangen starter nu, hej hej jeg smutter. Fuck, hvor var min samfundslærer tæt på at buste mig. Typisk ham at dukke op hvor som helst.

Det er alt sammen Cæcilias skyld!

Flyder som pumpet håndsæbe
filtreret gennem et silkeklæde
der blankere end solen i dit ansigt
med det bedragende skind til skue
aer min trætte krop i søvn

...........................................

Mine naller har lige ligget stille på tastaturet i ca. 20 sekunder, så nu skriver jeg bare det her i overskriften.

Jeg tror jeg er ved at være udtømt for ord, eller i hvert fald for ord der egner sig til en blog... Tror jeg er i en statisk fase. Det er faktisk ok. Er måske bare ikke så abstrakt tænkende som jeg lidt gik og håbede. Tror bare jeg vil udfylde det her skrivefelt med et par facts; skal snart være faster; går lige nu og venter på at en dame kommer hjem fra ferie, så hun kan fortælle mig om jeg kan få sommerjob på hendes selvdrevne café; har for tiden gang i et par knibeøvelser på øverste etage, som jeg håber kan hjælpe mig til at lære at holde kæft, trit og retning på de rigtige tidspunkter (den slags er vel aldrig for sent?); prøver at holde mig lidt mere fra chokolade, smøger og smirnoff 37,5%; forbereder mig på den uundgåelige sentimentalitet, der i de fleste tilfælde opstår når man flytter hjemmefra; overvejer hvor meget tøj der skal pakkes til den tid; forsøger at regne ud hvor meget jeg ca. har råd til at fritte MasterCard'et i måneden; tænker; tænker ikke; holder mig fra brandfarlige afkroge af følelseslivet; tager mig sammen til at stoppe denne tomme strøm af fantasiløse sætninger.

Ud på de små timer...

Ja, så sidder man her igen, det blir sgu værre og værre. Jeg er på gale afveje, men det er universets og forårets og samfundets skyld. Hvordan kan universet være uendeligt, når vi måler det i lysår, i TID, står det ikke helt klart at tiden ikke er uendelig? Jeg kan ikke rumme det. Det kan nu også være det samme, viden er i et vist omfang lidenskabsløst. Tid og vid, næhh, dét her er sansemenneskets revolution. Jeg vil se, høre og mærke alt der er smukt, jeg vil i min dybeste bevidsthed hellere erindre hvad der pirrede mig end hvad jeg gik og troede var nødvendigt at vide.

Cashrape del 2 + tilføjede sorger

Har brugt knap 3.000 kr. i løbet af det sidste stykke tid, åbenbart, og dermed gjort det indhug jeg ikke troede jeg havde modet til. Well done, men jeg er ikke sikker på det har hjulpet på nogen sorger. Måske ligefrem tværtimod. Så nu er jeg nok mere eller mindre på randen af et sammenbrud, bare et lille et. Det gør ondt at trække vejret, det gør ondt at bruge penge på skidt og møg. Det gør ondt at vide at penge, små dumme tal på kontoen, har så stor betydning for både mig og samfundet. Får min månedlige skoleydelse i morgen, men hvad nytter det. Nogen vil kalde min skoleydelse for det rene samfundsnasseri, og det vil jeg på sin vis også selv, men det værste er at jeg sikkert lige om lidt også har brugt disse penge, og jeg drømmer dybest set bare om at leve i rendestenen, fri for kontotallenes drilske spind, men jeg ved det ikke går i denne verden, og jeg vil ikke være tigger! Må finde et kompromis en dag.

Cashrape.

Jeg har lyst til at gøre et voldsomt indhug i de 11.000 kr. på kontoen, drukne tilbagevendende sorger i nye sko og hårprodukter. Samtidig har jeg lyst til at brænde sedlerne én for én, og gå i min søsters aflagte sweatere. Hvad ville være mest swag, overforbrug eller oprør? Hvordan kunne man eksperimentere med begge dele? Jeg vil være sej. Det skal være nu!

Min personlighed er lidt som et stykke knækbrød. Den knækker meget let, og er sprød så længe sidste anvendelsesdato ikke er overskredet...


Kan ikke så godt lide farven på beskidte pengesedler. Kan ikke rigtigt overkomme at tage stilling til om jeg skal købe en ny flaske klorhexidin i Matas til 35 kr.


Fatter ikke hvad arbejde går ud på. Det er som om det ikke vil slynges frivilligt ind i min vejrtrækning, følge min puls.


Ved ikke rigtigt om det var i højere enhed med moden at få undercut nu. Det viser sig sikkert at blive moderne lige når mit er vokset ud.


Formår ikke rigtigt at tage mennesker, der selv mener de er kunstnere, seriøst.


Lider ikke under det ellers så massive blodtab. Foretrækker egentlig at ligge som en pøl i det forårsgrønne græs, slukke røddernes tørst.


Stikker ikke af. Jeg bliver i stikket.


Slynger tilfældige ord ud. De gavner ikke nogen, men har det bedst uden for mit hoved.


Nynner kun lidt. I tomt rum. Skriger kun lidt. I fyldt rum.


Tænker ikke rigtigt over det faktum at verden er tom. Mit liv behøver jo ikke at være verden.


Citat fra musicalen Maestro: Der findes kun to slags mennesker. Alle andre og jeg.


River lidt mere i den slidte, forpinte hud omkring mine negle. Det er mit kompromis. Jeg tør ikke at være hudløs i denne verden.


Jeg nyder at der ikke er noget at nyde.


Falder. Falder. Der er sgu helt rart i bunden af hierarkiet, ingen kæmper for at vælte mig.


Fik heller ikke taget mig sammen til at leve i dag.


Fik aldrig styr på det helt grundlæggende. Ustabilt fundament er lig med vedvarende styrt!


Kniber øjnene sammen, er så træt. Den sorte skrift mod det hvide onlinepapir skærer mig lige ind i det diffuse tankespind.


Overvejer hvor meget der skal til for at lægestaben vil genindføre det hvide snit.


Nu kan jeg ikke holde det latterligt hvide onlinepapir ud længere!

Og så fik jeg endelig prøvet det at være DOPE.

Skal til mit livs første eksamen i morgen. Alligevel sidder jeg her kl. 23 om aftenen og kan ikke få mig selv til at gå i seng... En lille stemme indeni siger at jeg ikke skal lade sådan en diskriminerende bagatel af en intelligensprøve bestemme over mig og min sengetid. Mit forhold til uddannelsessystemet er underligt. Det kan ikke undgås. Dét system ER underligt! Ved den forestående eksamen skal jeg muligvis 'op i', som det jo hedder, ved ikke om jeg er den eneste der synes det lyder forkert, et dansk eventyr der for mig at se symboliserer at det at terpe viden ikke nødvendigvis er det man når langt med. Nej da, men hvorfor f... så overhovedet tage en eksamen, for derefter at starte i gymnasiet, for derefter at tage en bid af de berømte fjumreår, hvilket hurtigt viser sig alligevel ikke at være det virkelige liv, så tilbage på skolebænken og frem med karaktererne fra studentereksamenen for at vise hvad man kan, og så sidder man pludselig igen i eksamenssaksen, og hvad var så meningen med det hele, dette spørgsmål ville falde tilbage på denne historie jeg muligvis skal 'op i'. Måske er der virkelig noget om at man bare skal bruge tid på lige det man vil. Desværre ved jeg ikke engang hvad jeg ikke vil :/