Har fem skoledage tilbage plus en forhåbentligt sentimental afslutning på næste lørdag. Jeg skal sige farvel til en masse elskede mennesker. Dynamikken og sammenspillet i min omgangskreds vil skride, rykke rundt og finde sig til rette i ny plads. Og jeg ved det hele nok skal gå. Sommerferien bliver én lang meditativ tilstand. Om jeg er alene eller sammen med andre er faktisk ikke så vigtigt. Hvis jeg fester og drikker er det åndeligt, hvis jeg hænger ud med mine elskede venner er det åndeligt, hvis jeg sidder alene hjemme og læser er det åndeligt. It fucking doesn't matter.
Læg mærke til min meget underspillede begejstring for tanken om selve ferien og friheden. Betyder det ikke bare at jeg fortjener den endnu mere? Under alle omstændigheder er det altid den bedste mulighed for at lade op og forberede sig til flere morbide omgange blod, sved, slid og tårer. Og i denne givne frihed træder vi ind i - livets skole. Det er aldrig for sent at rette op på forsømmelser af den vilde ungdom...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar