Helt seriøst. Kan det egentlig på nogen måde undgås at vi be- og fordømmer hinanden? Alle de beskidte meninger og holdninger vi fylder os selv og de andre med. Jeg har en konkret historie at fortælle, så hvis du tilfældigvis skulle sidde denne søndag og stene præcis som jeg selv, prøv at sætte dig ind i min situation, lyt når jeg snakker, hold munden lukket og paraderne nede, få noget ud af det jeg her vil skrive...
Igår havde jeg per facebookchat en ganske typisk samtale med den førnævnte CG, min veninde i forhåbentligt både tykt og tyndt. Hun nævner tilfældigt en fest der skal foregå om aftenen, helt naturligt glæder hun sig til den efter en række kedelige hverdage. Og jeg bider midlertidigt mærke i fraværet af en invitation for mit eget vedkommende. Jeg er selvfølgelig ikke fornærmet, bare okay pissed. Men det er også fordi det ikke er det eneste. Ved en anden fest, holdt samtidigt med den første og af nogle andre venner, viser der sig også at have været "sociale opdelinger", med det mener jeg en sortering i hvem man ønsker og ikke ønsker skal dukke op til den pågældende fest. Nu ved jeg ikke hvorvidt det var tilfældet ved førstnævnte fest, højst sandsynligt (!!!) har det bare været en ganske uskyldig fejl at jeg, og så vidt jeg ved et par andre, ikke blev inviteret. Men altså...jov, jeg synes sgu det er lidt dårlig stil uanset grunden! Og i hvertfald giver det "de ramte" grund til at tro de måtte være uønskede. Det er jo trist, ikke?
Jeg anklager ikke nogen. Jeg siger ikke det absolut er sådan at der er nogle der, med de meget klassisk triste ord jeg egentlig finder usmagelige, er blevet "holdt udenfor". Men jeg ved at der i min omgangskreds er folk, der af for mig ukendte årsager har nogle bestemte de ikke ønsker at mænge sig med. Jeg har fra tid til anden overhørt halvspydige bemærkninger om hvorvidt den ene og anden skulle være i mangel af at passe ind blandt de øvrige. Det er vel til en vis grad på sin plads at analysere de mennesker man vil tage ind i sit hjem, og i hvertfald at overveje hvad situationens udfald kan bringe med sig af konsekvenser eller dårlige oplevelser, men kan man som socialt menneske og betænksomt individ indenfor samfundets uskrevne regler om takt og tone tillade sig at vælge fra og til blandt dem man til dagligt omgås? Min klare og enkle holdning er at man må kunne forvente og udholde lidt af hvert, medmindre sorteringen skyldes pladsmangel eller at man bare gerne vil holde sig til en mindre fest med så få som muligt. Og i så fald gør man alle en tjeneste ved at melde klart ud hvordan og hvorledes, og eventuelt sørge for at det ikke ender med fem uinviterede og femogfirs VIP'er. For ellers begynder det hele ligesom at minde lige lovligt meget om en børnehave, hvor adgangskravet er et rigtigt fastelavnskostume eller en stærk nok far, desuden går hele pointen af begrebet VIP, eftersom det indbefatter en mindre begivenhed og med et mindre antal personer hvor hver er nøje overvejet.
Tak fordi du lyttede. Det var rart at få læsset af. For øvrigt skal det siges at jeg for ikke så lang tid siden var med til at afvise en festtrængende persons ankomst til et lille selskab på fem. Hvis ikke det var fordi jeg allerede har sagt undskyld til vedkommende og lovet mig selv ikke at gøre noget lignende igen, sad jeg højst sandsynligt lige nu med en vedhængende dårlig samvittighed. Du kan kalde mig dobbeltmoralsk. Men jeg har lært min lektie og vil som sagt forsøge ikke at være så åndssvag, ubetænksom og egoistisk i en sådan sammenhæng igen. Det er sgu fint at se lidt indad en gang imellem. Sikkert derfor vi har øjenlågene!! :P
Love y'all, frippets!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar