Det enkelte individs storhed og fald (undertitel: Carpe diem!)

Kan man have for meget selvtillid, og vil det i så fald begrænse evnen til at kunne udvikle sig personligt?


Chillede med my dude KG igår. Kom lige i tanke om at vi faktisk i løbet af den halve eftermiddag ikke så få gange roste hinanden i flatterende vendinger. Tillægsord som klog, lækker, musikalsk, poetisk, sej og ikke mindst "mandeædende" føg lystigt rundt mit værelses fire vægge imellem. Det var skam rart både at give og få, vi sad for en tid hver især og sugede i stilhed den givne anerkendelse i os. Som en tredje ven var den der, en ligesom kemisk opkvikkende energi dirrende af stiltiende selvtilfredshed. Men er det forgiftende i længden? Hvor går grænsen mellem at have selvtillid og at være selvfed? Kan man modtage en overvældende skylle af bekræftende komplimenter uden at miste sin sunde selvfølelse? Man må jo trods alt holde begge ben på jorden...


Du er på denne jord
Du blev født på lige fod med alle andre
Du er et selvstændigt individ
Kun du ved hvad du vil
Du har ingen betydning
Din eksistens er en prik
Jeg kunne strege dig ud nu.


Ej, det jeg prøver at sige er at du nok bare i det hele taget skal tage dig sammen. Du ved godt inderst inde at du er en fucking dråbe i et verdenshav. Du kan muligvis gøre dig bemærket hos få af dine medmennesker, men du kan ikke inspirere en hel verden med en sang og du kan ikke redde en hel verden med dit økonomiske overskud. Hvorend du gerne ville. Men hey, din mor tilbeder dig stadig ubetinget, dine venner elsker dig, jeg er parat til at kysse dine fødder fordi du gider læse mit shit, dine kollegaer eller medstuderende holder af dig eller væmmes ved dig, din ekskæreste hader dig og savner dig måske lidt, dine taberdudes fra thx synes du gør eller har gjort deres liv til en fest. Du lever. Du gør indtryk, forårsager afsavn og mindeværdige stunder. Man dør i sidste ende af at leve. Men derfor behøver man jo ikke forspilde sin tid, sin chance.


En meddelelse specielt til føromtalte KG: For mig er du noget særligt, dig kan jeg godt lide!


Kærlighed, varme, omsorg, fred, harmoni og antibiotika til dem der læser dette. Vi kan nok alle bruge et venskabeligt klap på skulderen. Men lad nu ikke jeres sind fordærve i smiger og sleske komplimenter. Det kan I ikke bruge til noget!!