I ugerne op til at jeg fyldte 15 kørte jeg den her interne joke; jeg er faktisk ikke klar over hvorvidt det overhovedet gik op for mine omgivelser hvad fanden det var jeg rendte rundt og lod som om jeg forestillede mig. Men det gik i hvertfald ud på at jeg overalt, det vil sige på skolens tavle, i folks hæfter, desværre ikke på denne blog eftersom jeg dengang endnu ikke havde oprettet den, skrev nogle syge bemærkninger i stil med: "Åh shit, jeg fylder 15 om en uge, syv dage til mit endeligt!", "Farvel verden, lige om lidt sidder jeg og rusker tremmer i ungdomsfængslet" eller den klassiske "Jeg bliver snart buksemyndig, nu er jeg nødt til at drikke for at leve livet på kanten". Og så videre og så videre... Jeg var måske en smule euforisk dengang. Faktum er at jeg savner at være 15. Det er et uskyldens år, selv nu hvor den kriminelle lavalder er sat ned til 14, og en 15-årig dermed er mere end strafbar. Jeg tror det indtil videre har været i mit femtende år jeg har prøvet flest ting af, både de konkrete "ungdomsprøver" og de mere mentale udviklinger. Sidder næsten og bliver helt melankolsk nu. GID der ikke fandtes tid og datoer, GID man kunne køre sit eget løb fuldstændigt uafhængigt af systematiske samfundsordninger. Jeg er så gammel og grå nu, forstår I? Men jeg søger stadig nye mål. Og er i det mindste taknemmelig for at mit føromtalte endeligt ikke indtraf da jeg fyldte 15. Så havde jeg jo ikke nået at opleve det efterfølgende år, hvor jeg på mange måder syntes jeg lærte mig selv og verden bedre at kende.
Og nej, har ikke drukket her til morgen eller noget, har vist bare set lidt for langt ned ad barndommens allé !
Ingen kommentarer:
Send en kommentar