Fredfyldt atmosfære.

Jeg mærker så ganske klart helheden. At trave formålsløst rundt på Kongens Nytorv og i random gader. Jeg vil med hånden på hjertet kalde mig selv spontan eller i hvertfald spontanitetselskende, og med en personlighed repræsenterende et tillægsord som dette findes der næsten ikke noget bedre end bare at gå og gå, improvisere når man farer vild, hvilket oftest sker, og bare vide at man intet skal nå eller rette sin dag efter. Og igen var jeg alene, det elsker jeg jo virkelig sommetider. Elsker at se på de og det forbipasserende, være i den fortættede mængde af ukendte ansigter og kroppe i gågaderne. Det unikke ved at være i en storby, alene og uden at have travlt, er at man sagtens kan holde al støj og tæthed ud, det er ligesom det der giver øjeblikket sjæl. So close together and so alone!