Ja, igen er det altså af mangel på idéer til hvad jeg ellers kan lave at jeg skriver et indlæg, men det skal slet ikke betyde at det ikke bygger på oprigtige tanker og rene intentioner.
Hold kæft hvor er nogle børn bare heltudeihampen uartige!!!!! Eller nej, uartig er faktisk ikke korrekt at bruge, for det er, som jeg ser det, for det meste et begreb der dækker over en tosidighed: At man er fræk/respektløs og trænger til et ordentligt spark i livet, men samtidig dybest set besidder en vis uskyldighed og ikke i sin til tider normløse adfærd gør noget af ren ondskab. Men holddakæft, nogle børn er godt nok gået hen og blevet tuff både i mund og udstråling! Og det er jo selvfølgelig ikke kun børn, grunden til at det er dem jeg zoomer ind på er at det da helt klart er dem der er mest bemærkelsesværdige, eftersom de har haft kortere tid end alle os andre til at opbygge det fundament der senere kan blive til en på sin vis imponerende og karismatisk, men også tæveindbydende opførsel. Og ja, vi kan godt lige slå fast med det samme at selvom jeg altså kun er 16 år og seks måneder og 18 dage gammel, så betragter jeg ikke mig selv som et barn. Efter min mening er jeg i en alder, hvor barndommens land for længst er gået over i det historiske selv for de tilbagestående og mindre modne, skal vist ikke begynde at rode i hvorvidt jeg tilhører sidstnævnte gruppe.
En lille mellemsætning: Har lige læst på nettet at der er 3200 tigere tilbage i verden, kig derfor nøje efter næste gang du er på udkig efter en pels eller en dyretand!
Nå, men det der gjorde at jeg fik lyst til at skrive om børns ondskab var at jeg idag gik forbi to præpubertære lads. Uniformen med kasket og hårvoks og farvestrålende trøje og shortsselvomdetnæstenervinter var helt på plads, og jeg ville ikke ha' tænkt yderligere over deres eksistens hvis ikke det var fordi jeg fik en fornemmelse af at møgunge 1 gjorde tegn til møgunge 2. Noget helt simpelt med hævede øjenbryn efterfulgt af en hvisketisken, og dette var jo ikke i sig selv upassende, men faengaleralme om det ikke så ud som om møgunge 1 sagde noget til mig, kunne så ikke høre hvad det var grundet musik i ørerne, og heller ikke her var der jo noget at gå amok over, men det jeg ikke kunne have var deres egentlig meget klichéagtige viejersguhelelortet-slingrende gang ned af fortovet. Blev ikke decideret utryg af deres tilstedeværelse, så gummislaskede spaghettiarme har jeg dog heller ikke, men det ville virkelig bare være rart hvis den slags miniaturegangstere gad holde den kørende med deres pornoblade og ualkoholiske dåseål helt alene, så resten af os stadig har lidt space. Igen er det jo henvendt til alle afskygninger af tumper, men nu var det lige den her slags jeg stødte på idag. Altså ærligt talt, jeg har intet imod at blive antastet af fremmede, heller ikke når det er i indirekte form som idag, men vil sgu da edermanme ikke spilde min tid på at føle mig utilpas bare fordi et par smårødder, hvis stemmer ikke engang er blevet tilstrækkeligt dybe og truende endnu, synes de skal have det lidt sjovt. For altså jeg føler mig sgu så gammel. Som rollatorpensionisten der får gaflet sin taske, i stedet får jeg så bare gaflet min værdighed. Gider de da lige lære at kende deres plads i hierarkiet. Satans småskravl for fucks sake!
Men jaja. Må jo alligevel indrømme at oprørere, også de lettere patetiske af dem, fortjener creds ene og alene fordi de forsøger at vise at de kan.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar