fredag den 6. maj 2011

Jeg tager dine følelser og lægger dem over i mig selv nu.

De er lige dér, lyser i dig. Jeg tager dem. Mærker deres visdomskraft. De er ikke en skid værd for mig, for de er dine, du har skabt og opbygget dem, og jeg kender ikke til deres formål. Klatter. Måske lige til loppemarkedet, men alligevel, de ville ikke gøre sig godt til blandt grammofonplader og nipsting. Kan ikke.

Dit fjæs er sådan lidt opkogt og rødmosset. Du drikker, du drikker jævnligt. Den halvtomme vinflaske står på bordet og sladrer til hele verden, det er pinligt! Har lyst til at losse dig i hovedet med den. De berusende dråber blev dit lod i livet, og du er fuldstændigt absurd ligeglad.

Små rester af liv, kasseret af andre, det er din tilværelse. Du står op hver morgen og smører madpakker til dine sytten børn - i hvertfald var der sytten sidst du talte efter, synsfeltet har det med at sejle lidt og få dig til at se dobbelt. Foruden dette masseproducerede afkom huser du også alskens små mider og skadedyr.

Har du nu flækket dit øjenbryn igen? Såret er blevet som en permanent tus, og ja, altså jeg vil jo ikke fornærme dig, men dit blod er ikke ligefrem blåt. Tror hellere du må gå til lægen, det eneste stabile mandfolk i dit liv, og få det syet. Han kan sikkert også give dig nogle piller du kan skylle ned med vinen. Lykkepiller. De går lige i din følelsesproduktion, og så kan jeg fortsat stå her og modtage stadigt flere usalgsbare, formålsløse dele af dig.

1 kommentar:

  1. Det går lige i hjertet, Eya!
    K.H. Din allerstørste fan.

    SvarSlet