Jeg er lige nu i en formentlig langvarig fase hvor jeg så at sige fylder mit liv ud. Det betyder at jeg ikke VENTER på at der daler tre millioner og en ung udgave af Johnny Depp ned fra himlen. I stedet forsøger jeg, igen, at rage alle afskygninger af illusionære freds-/lykkesøjeblikke til mig, og de danner tilsammen et puslespil der med lidt god vilje og nærsynethed vil kunne påstås at minde om en mening med livet. Det er ærligt talt ikke så meget anderledes end den velmenende, smuksjælede, men desværre udadtil sølle borger hvis hele legeme kun er i bevægelse med det formål at opnå den næste nål i armen. Jeg vil faktisk tillade mig at sammenligne disse to drugs. Men ej, jeg er trods alt ikke nået til det stadie hvor en afvænning er nødvendig.
Daggry er den danske udgave af navnet på den nyeste twilightfilm som er FUCKING fed! Helt ærligt, den har, til forskel fra de øvrige film i serien, nogle fænomenale gyserelementer presset ind hist og her, og den kære hovedperson ligner et omvandrende lig størstedelen af tiden. Synes faktisk den er federe lavet end mange andre mytologiske gysere, og det er imponerende, at en film der er del af så stor en kultsaga, stadig formår at give seeren noget at hente.
KunSten er et mimisk teaterstykke som de fleste kunst-, filosofi- og følelsesslugere sikkert vil kunne få noget ud af. Hvis du står på en sten og klamrer dig til en person der står der sammen med dig, gør du det så for at holde den anden oprejst eller er du kun ude på at undgå selv at falde ned?
Og med hensyn til springhallen, ja sådan én skal jeg altså ud til imorgen (på skatteborgerens regning :)), jeg glæder mig til at blive transformeret tilbage til femårsalderen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar